Kokken Wassim Hallal ligger i toppen af den gastronomiske liga i Danmark. Som femårig kom han som flygtning til Danmark og landede i Vesløs i nord for Thisted.
Fra krig i Beirut til pitstop i Vesløs og videre til et liv som stjernekok. Det favner Wassims liv med få ord.
Flygtningedrengen fra Libanon har arbejdet hårdt for at nå sine mål. I dag har han en Michelin-stjerne og er i starten af et erhvervseventyr med økologiske producenter i Danmark.