Charlotte Kappels historie kunne minde om en roman med en hovedperson, som skulle så grueligt meget igennem for at nå sit mål. Hendes vej i livet har været et  forløb med for lidt tro på egne evner, sygdom og et uddannelsesforløb med bump på vejen.

Charlotte er vokset op som enebarn i Thisted i et hjem, hvor moderen var blomsterhandler og stedfaderen direktør på margarinefabrikken Dragsbæk.

- I folkeskolen var jeg usikker og en grå mus, og jeg havde ikke mod på at gå i gymnasiet, selvom der var nok opfordringer hjemmefra.

Hun gik ud af 10. klasse og fik arbejde på  fiskefabrikken Piantel i Hanstholm. Som samlebåndsarbejder blev hun en af de hurtige, men det havde sine omkostninger med det hårde fysiske arbejde. Hun nåede både at blive tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant, inden en dårlig ryg tvang hende væk efter otte år.

I mangel af bedre endte hun med at tage nogle fag på VUC.

- Jeg var ikke så dum, som jeg selv troede, og jeg fik nogle kanonkarakterer og gik videre og tog en fuld HF.

Hendes eksamen blev så god, at hun kom ind på psykologistudiet i København. En helt ny tilværelse ventede forude for den nu 31-årige Charlotte Kappel.

Farvel til Janteloven i Thisted

- Jeg valgte København for at komme så langt væk fra Thy som muligt. Der er meget Jantelov heroppe, og vi kender hinanden bedre her end på Østerbro i København. Det var en af de ting, der fik mig skræmt væk dengang.

Under sin uddannelse var hun på et praktikophold i England i fire måneder. Her fik hun en spirende interesse for kriminalpsykologien under sit arbejde for forsker Davis Canter, der arbejdede med geografisk profilering.

Som 37-årig og med en kandidat i psykologi var hun ikke i tvivl om, at hun ville studere videre. Praktiserende psykolog skulle hun aldrig være, så hun bestemte sig for at tage en ph.d.

I samarbejde med to politikredse i Danmark fik hun adgang til 746 brandsager, og med dem i bagagen flyttede hun til England, da uddannelsen ikke var mulig i Danmark.

Op ad bakke

Normalt tager det tre-fire år at gennemføre en ph.d., men så let skulle det ikke gå for Charlotte Kappel. Ryggen drillede, og hun havde også fået diagnosen dystoni, som er en forstyrrelse i nervesystemet.

I Charlotte Kappels tilfælde betød det problemer med fødderne og mange smerter.

- Mine fødder kunne ikke bære mig. Det var som at gå på glasskår. Alligevel studerede jeg på halv tid og underviste ved siden af for at tjene penge til studiet.

- Men til sidst kunne jeg ikke mere hverken psykisk eller fysisk, så jeg flyttede hjem til mine forældre i Thisted.

På pigeværelset i Thisted lå hun bogstaveligt talt ned i halvandet år på grund af smerter. Hun fik en masse medicin, og var kun oppe og gå nogle timer om dagen.

- Jeg var næsten ikke-eksisterende. Jeg prøvede en masse for at få det bedre, og det eneste som viste sig at hjælpe var akupunktur hos John Boel. Det hjalp mig ud af medicinen, og jeg fik det langsomt bedre, og jeg kunne begynde at bruge den øverste etage igen.

Liggende i sengen færdiggjorde hun endelig sin ph.d. med fokus på brandstiftelse, og i december 2018 kunne hun stå i Liverpool Philharmonic Hall i den traditionelle universitetskappe med den firkantede hat og modtage sit håndtryk af universitetets vicepræsident.

- Da jeg stod der, og fik øje på min kæreste Henrik og mine forældre, blev jeg meget rørt. Jeg var glad og lettet, og folk skulle bare vide, hvilken kamp det havde været for mig.

Charlotte Kappel har sit eget enmandsfirma, CKappel, med udgangspunkt fra Thisted.

Hun kan både skrive cand.psych. og Doctor in Philosophy på sit visitkort, som den eneste i Danmark. Hun sender i øjeblikket mange pile afsted for at få en kundebase.

True Crime og virkelighedens forbrydelser er i dag en industri. Det er blevet et forretningsområde med en portefølje af produkter, som kan opleves i mange sammenhænge, og Charlotte Kappel er også blevet en del af True Crime bølgen.

Hun er blandt andet en del af bureauet True Crime Agency som arrangerer foredrag om kriminalhistorie.

For nylig var hun en del af en temalørdag hos Folkeuniversitetet i København, hvor hun i rollen som  kriminalpsykolog holdt foredrag sammen med tidligere drabschef Jens Møller, tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Petter Hougen.

 - Der er mange årsager til, at virkelighedens forbrydelser er blevet så interessant for folk. En årsag er, at folk kan være på sikker afstand og opleve noget spændende, uden det går ud over dem selv. Fascination er en anden ting. Der har altid været en tendens til at tiljuble dem, som går over grænsen - eksempelvis Jack the Ripper og Bonnie og Clyde. Det er en fascination, der er svær at forklare.

Criminal Minds hedder et andet projekt Charlotte Kappel har udviklet sammen med en forretningsudvikler. Her laver hun seminarer - blandt andet omkring hvidvask for bankpersonale.

Det handler om, at de bankansatte skal være forbrydere og lave hvidvask.

Charlotte Kappel har også deltaget i en del tv-programmer, hvor de trækker på hendes ekspertviden. Det gælder programmer som ”Når mænd slår kvinder ihjel” og ”Når kvinder slår ihjel” på DR.

- Vi sidder med politiets aktindsigt i de sager, så vi får oplysninger om det inderste af det inderste. Jeg samarbejder med fagfolk med stor ekspertise. Det er rigtig spændende at få lov at komme ind i de sager.

Opbygger databaser

Charlotte Kappel  ser sig som en iværksætter, der leder efter problemer. Problemer hun kan finde løsninger til via sine databaser.

 - De bliver aldrig færdige, da der kommer ny viden hele tiden. Jeg har databaser omkring hvidvask, skolefravær og unge, der overtager en legeplads. Det skulle være underligt, hvis problemerne ikke findes andre steder i verden.

- Jeg kan gå ind og se, hvad de har gjort ved problematikkerne andre steder og komme med løsningsmuligheder baseret på viden opnået andre steder.

En pyroman fra Thy kom i fokus i 1992. Ud fra arkivet hos TV MIDTVEST lavede vi en oversigt til Charlotte Kappel over de første 20 brande det år, og bad hende analysere dem ud fra sin viden.

Under sin ph.d. specialiserede Charlotte Kappel sig i geografisk profilering. Det er en kriminel efterforskningsmetodik, der analyserer en række forbrydelser for at bestemme det mest sandsynlige område for, hvor lovovertræderen bor.

- Der er typisk fem til syv forskellige geografiske mønstre gerningsmænd passer ind i. Ud fra det materiale jeg har set, så er der et typisk geografisk mønster, som Thy-pyromanen passer til, nemlig det jeg kalder ”genbrugsmønstret”.

- Han kommer igen og igen tilbage og sætter ild i områder, som han har haft succes med før. Når der er for meget uro et sted han har sat ild, så går han tilbage til et andet kendt område, og sådan gentager han sit mønster.

Charlotte Kappel er, via sin forskning, kommet frem til, at en forbryder sjældent laver kriminalitet i det område, han selv bor. Efterhånden som forbrydelserne finder sted, kan man udpege et område som er mistænkeligt tomt, og her er det sandsynligt politiet skal lede efter en gerningsmand.

- Via de 746 sager jeg gennemgik i min forskning, fandt jeg også ud af, at en brandstifter ofte er en lidt ældre mand, som måske har haft problemer i skolen og måske er skubbet ud på et sidespor. Han finder sin egen vej, og har noget han gerne vil bevise overfor andre.

Thy-pyromanens første periode med brande var fra 1992 til han blev pågrebet i 1995. Han viste sig at være en 48-årig taxachauffør og familiefar fra Thisted. Han var mistænkt for 200 brande, men blev kun kendt skyldig i 3 brande og fik en dom på 15 måneders fængsel.

I 2010 blev han igen sigtet, nu som 63-årig. Her erkendte han sig skyldig i flere brande, og fik en dom på 3 års ubetinget fængsel for 24 påsatte brande i Thy.

Det er svært at sige i bakspejlets klare lys, om Charlotte Kappel med sin viden kunne have hjulpet politiet til en hurtigere pågribelse, men alt andet lige har hun en viden, som ikke mange har.

Kæmper for faget

Mens Charlotte Kappel kæmper for at gøre opmærksom på sin viden og arbejdskraft, kæmper hun også for at få flere med på kriminologi-vognen.

Til en større opgave for beredskabsstyrelsen får hun brug for praktikanter, og hun har i den forbindelse haft sin første praktikant til samtale.

Christoffer Christensen læser kriminologi på Aalborg Universitet, og han glæder sig til den ulønnede praktik, hvor han skal være med til at opbygge Charlotte Kappels databaser.

 - Jeg vil gerne være det samme som dig. Nu har jeg brugt mange år med at sidde alene med mine bøger og researche på hobbyplan, så jeg ser frem til at lave et rigtig stykke arbejde, fortæller han til samtalen.

Charlotte Kappel siger aldrig nej til at hjælpe elever og studerende.

Hun tror på, at faget kan gøre noget godt for Danmark og dansk politi, men også inden for andre felter i Danmark i eksempelvis forsikrings- og bankbranchen.

- Mit drømmejob er hos politiet. Ikke en kreds men hos rigspolitiet. Det ville være rart at få fodfæste. Når man er pionér på et område, så skal der kæmpes lidt.

Dansk politi har ikke en eneste med Charlotte Kappels uddannelse ansat. Det er en stor organisation, og ændringer sker ikke over en nat, men hun arbejder på det, og sideløbende opbygger hun sine databaser og sætter nye skibe i søen.

- Det kan godt være, at kun et af skibene kommer tilbage. Det er fint nok, og jeg hviler mere i det end jeg ville have gjort for 20 år siden.

Konsulent på kriminalromaner

- Jeg vil gerne have hende over i mørket igen, og trække tæppet væk under hende, siger kriminalforfatter Inger Wolf til Charlotte Kappel til et møde over en kop kaffe i hendes lejlighed i Århus.

Inger Wolf  har skrevet tre bøger i en serie hun kalder Pyromanen, og hun har brugt Charlotte Kappels viden for at gøre sine karakterer troværdige.

- Jeg har den her kvindelige efterforsker, der hedder Clara, med pyromanske tendenser, og jeg vil gerne vide, hvad der kunne trigge hende til at sætte ild til noget igen, spørger hun Charlotte.

 Også forfatterparret Øbro og Tornbjerg har brugt Charlotte Kappel som inspiration til deres hovedperson kriminalpsykologien Katrine Wraa.

- Det er meget spændende rejse for mig at være konsulent.

Når jeg læser deres bøger, kan jeg godt kende mine udtalelser.

Selv har hun også en drøm om at blive forfatter engang.

Charlotte Kappels iværksætterfirma er blevet ramt af coronakrisen, som har sørget for både aflyste foredrag og kurser, men hun kan godt leve af sit firma.

- Jeg lever ikke fedt. Det sker nok først, når jeg begynder at skrive bøger.

Charlotte Kappel har det bedre i dag end hun har haft i 25 år. Hun skal stadig tage hensyn til sin sygdom og planlægge sin uge, men det kan ikke sammenlignes med, da hun havde det værst.

- Jeg havde opgivet livet, var deprimeret og flere troede, at jeg aldrig ville blive et menneske igen.

De kræfter jeg har, kan jeg først se her bagefter, at jeg havde. Jeg blev ved med at kæmpe. Jeg har aldrig givet op. Der var noget i mig, der nægtede at give op.

Stresser af med løbeture og bueskydning 

For at stresse af går hun lange ture, løber og går til bueskydning.

- Jeg elsker bueskydning. Når du har det her stressende arbejde med mange bolde i luften, så er det godt at komme ud og skyde den ene pil efter den anden afsted og fokusere 100 procent på at ramme den gule flere gange end de andre.

Charlotte Kappel bor officielt på sit pigeværelse, men er en del hos sin kæreste Henrik Andersen, og i dag kan hun ikke finde ulemper ved at bo i Thisted.

- Det var med hælene først, jeg vendte hjem til Thisted fra England. Jeg havde ikke lyst til at komme tilbage til Thy, men så fandt jeg den mest fantastiske kæreste, og det hjalp gevaldigt.

- Mit gamle netværk kom på banen, og i dag vil jeg helst ikke undvære hverken kæresten, netværket og min familie.

Foto: Anne Holst Moulvad og privatfotos

Layout: Mass Lisby