Elever skal kunne straffes efter skoletid

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil sikre ro og orden i folkeskolen og fremlægger fredag nye justeringer i skolernes ordensbekendtgørelsen.

Fremover skal skolerne blandt andet kunne straffe elever med oprydning efter skoletid, og det skal være lettere at bortvise elever, hvis det er nødvendigt.

De nye tiltag kommer i kølvandet på TV 2s afdækning af sager om elever, der har udvist udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd på folkeskoler landet over.

Sagerne begyndte med dækningen af forholdende på Borup Skole, som blandt andet omfattede seksuelle krænkelser af en elev.

Og de nye tiltag lægger op til, at der skal tages større hensyn til de børn, som den udadreagerende adfærd går ud over.

På tide med ændringer

En af dem, som har været tæt på problematikken, og som har kunnet mærke det i dagligdagen, er Carina Stærk.

Hun har et barn, som går på Borup Skole, og ifølge hende har der været brug for ændringer i folkeskolen længe.

- Jeg gik og håbede på, at der også ville komme noget mere fokus på de børn, som bliver udsat for grænseoverskridende adfærd, og at det ikke kun er synd for de børn, som volder problemer. Det er der kommet mere fokus på nu, og det er dejligt, siger hun til TV 2.

De nye justeringer i ordensbekendtgørelsen spænder over otte punkter, som alle skal gøre det tydeligere, hvordan der skal handles for at fremme "god orden".

En gammeldags tankegang

De nye justeringer får en blandet modtagelse fra formand i Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Et af hans kritikpunkter er begrebet eftersidning og særligt den måde, de nye justeringer lægger op til sanktioner og afstraffelse.

- Begrebet eftersidning er ikke brugbart i dag. Det er fra en svunden tid og er en gammeldags tankegang. Og den tankegang er man ikke lykkedes med at gå væk fra, måske kun et skridt, fortæller Claus Hjortdal.

Ifølge børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, så handler det ikke om at straffe eleverne, men om at handlinger skal have konsekvenser.

Og så handler det også om at vise, at hvis man har forbrudt sig mod fællesskabet, så er man også med til at genoprette skaden, siger Mattias Tesfaye.

- Det er ikke straf, men almindelig pædagogik og opdragelse. Jeg ved ikke, om det er gammeldags eller nymodent, jeg synes i hvert fald, at det er en helt almindelig og også respektfuld måde at møde børn på, lyder det fra børne- og undervisningsministeren.

Også et ansvar for forældrene

Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen, mener dog, at punktet, der omhandler forældreinddragelse og et større ansvar til forældrene, er en god ting.

Og det er ifølge børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, en vigtig del af folkeskoleloven.

- Det er en meget vigtig part, at forældre og skolen samarbejder om elevens læring og trivsel. Det er ikke kun skolens ansvar, det har forældrene også et ansvar for, lyder det.

Carina Stærk sidder tilbage med en følelse af, at de nye justeringer kan ændre kulturen i folkeskolen. Men det er ikke uden forbehold.

- Jeg synes, at justeringerne er gode og forhåbentlig nok, men det kan jo være lige meget, hvis ikke de bliver brugt. Jeg kunne godt tænke mig, at skoleledelsen blev holdt op på at følge de her justeringer.

De nye justeringer i ordensbekendtgørelsen sendes i høring og forventes at træde i kraft næste år.