I de her dage afslutter landsdelens 9. klasser folkeskoletiden - en festlig tid, som mange måske forbinder med en skål i kolde fadøl.
Men sådan var det ikke i dag for afgangseleverne i Herning Kommune.
Her havde kommunens ungdomsskole, UngHerning, arrangeret en fest for alle kommunens 9. klasser. Og det var ikke ID - men alkohol - de cirka 900 elever blev tjekket for ved indgangen til Sdr. Anlæg i Herning, hvor festlighederne blev holdt.
- Vi vil gerne vise de unge mennesker, at man godt kan have en hyggelig eftermiddag, uden at det er alkohol, der er i fokus, siger Lise Kjærgaard, der er afdelingsleder i UngHerning.
Se hvad eleverne sagde til den præmis i videoen øverst i artiklen.