2:31
I Snejbjerg-hallen er der i aften lagt op til en håndboldoplevelse af de helt store.

Håndboldfest mod overmagten i Snejbjerg

Tirsdag aften var der håndboldfest, da Snejbjergs herrehold i Jyllandsserien fik fint besøg af ligaholdet Ribe-Esbjerg i pokalturnering.

Kampen mod Ribe-Esbjerg HH, går ikke i glemmebøgerne lige foreløbig for det lokale hold i Snejbjerg eller kampens tilskuere.

Selvom hjemmebaneholdet allerede var 10 mål bagud efter otte minutter af kampen, skulle det ikke sætte en stopper for festlighederne uden for banen. 

Mange af de 300 medlemmer af klubben i Snejbjerg, var mødt op for at støtte op om drengene.

Og selvom håndbold handler om at vinde, var det stadig en stor oplevelse, at få lov at prøve kræfter med overmagten.

- Det er jo en oplevelse for os alle sammen, men rent fysisk er vi overmandede, siger Søren just, der sad på bænken for Snejbjerg SG.