1:11
I Crossfit Lageret Holstebro fortæller Mikael Nissen, som er medejer af Crossfit Lageret Holstebro og Ringkøbing, hvad han tænker om forslaget.

Nye forslag om træning skal øge levealderen

Skattefradrag på træning, totalt forbud mod rygning samt at salg af vin og spiritus skal foregå i statskontrollerede butikker. 

Det er bare et udpluk af de 78 forslag som Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed, der består af 26 danske virksomheder og organisationer, onsdag præsenterede på Christiansborg.

Alliancen mener, at forslagene er aktuelle netop nu, da danske børn og voksne i over to årtier har haft en lavere levealder end forventet og samtidig færre raske leveår sammenlignet med vores nabolande Sverige og Norge.

Og forslagene har sin relevans selvom den levealderen er steget med 4,3 år siden årtusindskiftet for samtidig så er antallet af raske leveår kun øget med 2,5 år. 

Hvis det lykkes at minimere de tre største trusler mod helbredet, som er rygning, alkohol og fysisk inaktivitet, mener alliancen at danskernes levetid kan øges med fire et halvt år og samtidig spare sundhedsvæsnet for omkostninger på op mod 20 milliarder kroner. 

Vores reporter tog en tur i CrossFit Lageret i Holstebro for at finde ud af, om de nye forslag om tilskud til træning vil kunne gøre en forskel.