Der er gået lidt mere end fire måneder, siden Sven Anders mistede sin kone og deres to børn mistede deres mor i en færdselsulykke.
En 34-årig mand, der på daværende tidspunkt var beboer på Udrejsecenter Kærshovedgård, er nu blevet tiltalt for uagtsomt manddrab. Ifølge anklageskriftet foretog han en hasarderet overhaling, som endte med at koste den 55-årig kvinde livet.
Ulykken er stadig altoverskyggende for familien Anders' liv, og Sven Anders håber, at den 34-årige får en høj straf, men han tror ikke rigtigt på det. Han vil have politikerne til at gøre noget, ellers sker det igen, siger han.
Hør hele hans historie øverst i artiklen.