Tvivl om, hvilket vejrfænomen hærgede landsby: Vejrvært forklarer forskel på tornado og downburst
Ifølge meteorolog og vejrvært hos TV2 Jens Ringgård Christiansen tyder øjenvidneberetninger på, at der var tale om en skypumpe.
- De ødelæggelser, man ser, er i et spor igennem byen, og vi ved, at en hvirvelvind skabes og så løber den i én retning, siger han.
Men han mener ikke på baggrund af den data, han har tilgængelig, at han kan konkludere, at der var tale om en hvirvelvind - som en skypumpe og tornado er - og ikke et såkaldt ’downburst’.
- Det ligner mest det, der hedder downburst, når jeg ser de data, som vi har nu, siger han.
Efterlader forskellige spor
Jens Ringgård Christiansen forklarer, at der lørdag passerede en koldfront igennem Danmark - og Klovborg.
- Med den koldfront har der været noget meget kraftigt tordenvejr, og i forbindelse med det ser man tit det, man kalder en downburst, siger han.