Dan Storm Archens 16-årige søn Kristian har kæmpet med svær autisme i 10 år. De seneste år har hallucinationer, en spiseforstyrrelse og senest et selvmordsforsøg i februar også ramt sønnen.
De føler sig ikke hørt af kommunen, derfor har de nu søgt aktindsigt i egen sag.
- Vi er bare det samme sted 10 år senere, hvor min dreng stadig får det værre og værre, og det bliver ikke imødekommet. Nu bliver vi nødt til at kigge på lovgivningen og forholde os til den, lyder det fra Dan Storm Archen og fortsætter:
- Indsatsen skal fokuseret i børne og ungerådet, og det er lige gyldigt om man er rød eller blå.
En ny opgørelse fra FOA afslører dramatisk forskel i hjælpen til de svageste fra kommune til kommune, og særligt Silkeborg skiller sig ud.
16.759 kroner, det er hvad kommune bruger per borger på det specialiserede socialområde, som blandt andet hjælpe borgere med et handicap, en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Til sammenligning bruger Morsø Kommune mere end 30.000 kroner per borger.
Familien Storm Archen håber, der kommer ændringer på området, indtil da kæmper de videre. Her i indslaget kan du se, hvad de to primære borgmesterkandidater mener.