0:42
Efter 60 år i samme virksomhed har Ole Berg erfaret sig lidt af hvert. De gode råd deler han nu ud af til TV MIDTVESTs journalist og til alle os andre.

74-årige Oles råd til os alle: - Never give up

Ole Berg har som den første hos Grundfos netop haft 60 års jubilæum. Nu deler han ud af de erfaringer, han har samlet gennem årene.

- Never give up.

Sådan lyder de vise ord fra Ole Berg, der om nogen ved, hvad det vil sige at gå på arbejde. I 60 år har han mødt ind på Grundfos, hvor han netop har fejret sit jubilæum.

Han startede med to timer om ugen, da han var 14 år. Da han fyldte 17 år, fik han en fuldtidskontrakt. Nu er han 74 år og arbejdspladsen er den samme.

Derfor giver han nu gode råd om et godt arbejdsliv videre til TV MIDTVESTs journalist Josephine Hartvig.

Hun er 50 år yngre end Ole Berg.

Hun har fire måneders erhvervserfaring.

Og hun har mange år på arbejdsmarkedet foran sig. 

Derfor har hun bedt Ole Berg dele opskriften på det gode arbejdsliv, så hun kan forsøge at gøre ham kunsten efter. Det kan du også ved at høre rådene i videoen ovenfor.