6:43
Ulven blev fanget i Borris Skydeterræn
Foto: Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum

Enestående video: Forskere fanger og GPS-mærker vestjysk ulv

I videoen kan du se forskernes arbejde med at montere det GPS-halsbånd, der giver mulighed for at følge ulvens færden.

For første gang nogensinde er det lykkedes forskere at fange en ulv og sætte en GPS på. Nu kan forskerne klarlægge og følge ulvens færden.

Der er tale om en han-ulv, og den blev fanget i Borris Skydeterræn kort før midnat 6. december. 

- Det er et gennembrud for forskningen og overvågningen, at vi nu har fået GPS-mærket den første ulv. Det vil sikre os vigtige data på ulves adfærd og brug af landskabet i Danmark,  siger Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. 

Ulven blev fanget ved hjælp af en gummibeklædt fælde, der ikke kunne gøre skade på ulve, men som gjorde det muligt for forskerne at bedøve ulven.  

Den GPS-mærkede ulv er en han-unge, der lever sammen med sine forældre og syv søskende
Den GPS-mærkede ulv er en han-unge, der lever sammen med sine forældre og syv søskende
Foto: Ritzau Grafik

Ifølge ulveatlas.dk lever der i øjeblikket 30 ulve i Danmark - 14 unge dyr fra 2022 og 16 voksne.

Ulven fra Borris Skydeterræn skal være GPS-mærket i to år.