TV MIDTVEST sætter fokus på spritkørsel, og derfor har vi sendt en af vores reportere, Kasper Lindeborg Østergaard, en tur på Køreteknisk Anlæg for at teste, hvad en for høj promille gør ved evnerne bag rattet. Se det i videoen herover.
Promillen kom op på 0,6 - altså over det tilladte, som er 0,5.
Reporteren spurgte kørelæreren, Michaell Arve Nielsen fra Riis Køreskole i Skive, om hvad han synes om idéen.
- Nu ved du, at jeg har en promille på 0,6, da vi satte os ind i bilen. Er det overhovedet lovligt at køre herude med sådan en promille i blodet?
- Vi kører jo inde på et lukket anlæg, og herinde gælder færdselsloven ikke, fordi det er et afspærret anlæg. Så eksperimentet her er faktisk helt okay, svarer kørelæreren.
Vi har også forhørt omkring eksperimentet hos Rådet for Sikker Trafik.
- Vi kan godt lide at illustrere pointer om trafiksikkerhed. Og når det foregår forsvarligt på et lukket anlæg, er der ikke noget at sige til det. Det vigtige er at få slået fast, at bilkørsel og alkohol ikke hænger sammen, siger Jeppe Gudmandsen fra Rådet For Sikker Trafik.
Se indslaget øverst i artiklen.