Som 18-årig tog Anders Grinderslev Olesen fra Hee en genvej til store, svulmende muskler.
I stedet for at træne i timevis, sprøjtede han paraffinolie ind i sine overarme og skuldre. Nu har fortiden indhentet ham, og i dag har den 31-årige familiefar så store smerter, at han har svært ved at komme igennem hverdagen.
Derfor står han overfor en række operationer, hvor olien skal fjernes i forsøget på at få bevægeligheden tilbage i armene.
Men operationerne er ikke uden risici og omkostninger for Anders Grinderslev Olesen, der selv skal betale, fordi det offentlige ikke kan hjælpe ham.