Ser du mig nu, Theo?

Otte-årige Theo Vestergaard Andersen fra Spjald i Vestjylland er blevet blind, efter han i 2023 blev ramt af en mystisk lidelse.

De danske læger ved ikke med sikkerhed, hvad den unge vestjyde fejler. Derfor er han sammen med sin mor, Malene Vestergaard Andersen, taget til Spanien i håbet om, at trykkammerbehandling kan give ham synet tilbage.