Håndværkerfradrag, arbejdspligt og godt nyt til regnbueforældre – her er 11 nye love og regler, der gælder fra nytår

Danskerne vågner om ikke så længe op til et nyt år og en ny virkelighed.

Med 2025 kommer nemlig – som altid – en række nye love og regler, som træder i kraft.

TV 2 har her samlet et udpluk af dem.

Vi begynder med én, der har vakt stor glæde:

1. Medmor og medfar får bedre rettigheder

Regnbuefamilier fik en tidlig julegave af de helt store, da Folketinget lige inden jul vedtog en række ændringer for at anerkende alternative familieformer:

Begrebet “medfar” blev indført i loven på lige linje med begrebet “medmor”.

Næste gang et par får en lille baby i armene, som er født af en rugemor, kan de blive registreret som barnets forældre med det samme. Det har hidtil krævet en såkaldt stedbarnsadoption at få en medmor eller medfar registreret som forælder.

Ændringen gælder forældreskab til børn, der er født af en surrogatmor på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale eller ved en udenlandsk surrogataftale.

Og begge forældre får ret til fravær og barselsdagpenge fra barnets fødsel.

Op mod 100 børn kommer hvert år til Danmark ved hjælp af kommercielle rugemoraftaler i udlandet.

2. Nye regler for sprog ved køreprøver 

Det er slut med at have en tolk til at sidde på bagsædet og oversætte til persisk eller urdu, når man går til køreprøve. Fra 1. januar kan man kun tage køreprøve i Danmark på dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk.

De nye regler gælder både for teoriprøven og den praktiske køreprøve i alle kørekortkategorier. Og også for elever, der allerede er i gang med at tage kørekort.

Færdselsstyrelsen betaler fortsat for tolk til afviklingen af prøver på færøsk, grønlandsk og tysk.

3. Bedre beskyttelse af børneskuespillere

Tidligere på året blev der rejst hård kritik af arbejdsforholdene for børn, der medvirkede i tv-julekalendere på DR og TV 2.

DR kunne berette om en 6-årig pige, der arbejdede midt om natten, en 13-årig pige, der blev fyret uden varsel, og gentagne brud på arbejdstiderne for en 9-årig pige.

Hidtil har det været politiets opgave at udstede arbejdstilladelser til børn under 13 år, men fra nytår overtages den opgave af Arbejdstilsynet, som også skal føre tilsyn med børneskuespillernes arbejdsforhold.

I en toårig forsøgsperiode får alle større tv-produktioner med børn ansat også et besøg af tilsynet.

Samtidig har en samlet branche lavet nye fælles retningslinjer, der skal sikre børne- og ungdomsskuespillere ordentlige vilkår. De træder også i kraft til nytår.

4. Håndværkerfradraget vender tilbage

Det nye års finanslov byder en gammel – populær – kending velkommen tilbage, nemlig håndværkerfradraget.

Fradraget er på 8600 kroner årligt per husstand og kan bruges på både den almindelige bolig og på sommerhuse. Dog ikke begge boliger samme år. Fradraget målrettes "grøn istandsættelse" som klimasikring og energirenovering af boligen.

Det betyder blandt andet, at boligejere kan få fradrag for nye vinduer, hulmursisolering og etablering af omfangsdræn.

Håndværkerfradraget blev ellers skrottet af den forrige regering i 2021.

Samtidig udvides servicefradraget, som man hidtil har kunnet bruge til havearbejde, børnepasning og rengøring i hjemmet. Fremover bliver det også muligt at bruge det til eksempelvis træfældning, rensning af tagrender og installation af tyverialarm i hjemmet.

Det samlede fradrag hæves til 17.500 kroner årligt.

5. Læger skal tvinges til 17 udvalgte kommuner

Der kommer ingen nye lægeklinikker i Aalborg, Esbjerg, Aarhus, København og 67 af landets øvrige kommuner. Det er konsekvensen af en aftale mellem regeringen og regionerne, som skal sikre bedre lægedækning i de områder af landet, hvor der er flest syge.

Fra 1. januar 2025 kan der således kun oprettes nye lægeklinikker i 17 udvalgte kommuner: Vordingborg, Lolland, Guldborgsund, Kalundborg, Odsherred, Lejre, Holbæk, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø, Thisted, Næstved, Ringsted, Sorø og Slagelse.

De store universitetshospitaler må heller ikke ansætte speciallæger i almen medicin i to år.

Aftalen er første skridt i reformen af sundhedsvæsnet.

6. Postkasser skal være mere tilgængelige

Bor du i en landzone, skal du i det nye år gå lidt længere for at hente din post.

En ændring af postloven træder i kraft, og derfor skal borgere i danske landzoner senest 1. januar have placeret deres postkasse ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. Der skal opstilles en postkasse for hver husstand, med mindre der opsættes en fælles en for vejens beboere.

Det skal mindske omkostningerne, så det danske postvæsen fortsat kan bringe post ud i landdistrikterne. Men ændringen har skabt stor bekymring for den ældre og svækkede del af befolkningen i landdistrikterne, som er fritaget for digital post og derfor har været vant til at få posten bragt til døren. De må nu i tøjet og op til vejen – eller få hjælp til det.

7. Asbest skal overlades til professionelle

Fra det nye år må private boligejere ikke længere selv rive asbestholdigt materiale ned, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde som enkelte plader. I stedet skal arbejdet med asbest udføres af virksomheder med en særlig autorisation, hvis det ikke skal ende med en bødestraf.

For virksomheder, der ikke har autorisation, vil bøden som udgangspunkt være på 30.000 kroner. For private bliver bøden som udgangspunkt på 15.000 kroner.

Formålet med loven er, at færre mennesker skal udsættes for det giftige asbeststøv, og at de, der skal håndtere det, har styr på reglerne.

8. Arbejdspligt på 37 timer for borgere i kontanthjælpssystemet

Flere kvinder med ikke-vestlig baggrund skal afsted på arbejde. Det er godt for dem selv, for deres børn og for samfundet, lød budskabet sidste år fra statsminister Mette Frederiksen (S).

For man skal kunne forsørge sig selv, hvis man kommer til Danmark. Og hvis ikke man selv kan finde sig et arbejde, så vil andre nu gøre det.

Fra januar indføres en 37 timers arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.

Det er borgere, der ikke har opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år, og borgere, der ikke har haft et fuldtidsarbejde i 2,5 år ud af de ti seneste.

De vil fremover blive pålagt at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats i op til 37 timer om ugen. Det kan være virksomhedspraktik, nytteindsats eller løntilskudsjob eller danskundervisning. Hvis man ikke overholder sin pligt til at bidrage 37 timer om ugen, bliver man trukket i ydelse.

22.000 borgere vil blive omfattet af arbejdspligten.

9. Frygtet afgift træder i kraft

Den stærkt omdiskuterede CO₂-afgift på lastbilkørsel bliver en realitet.

Særligt Danmarksdemokraternes partileder, Inger Støjberg, har harcelleret mod afgiften, som hun har kaldt en “dummebøde”, der kommer til at gå ud over landdistrikterne. Vrede lastbilchauffører protesterede også landet over i maj 2023 ved at spærre motorvejsafkørsler og blokere trafikken ved at køre langsomt på motorvejen mod Christiansborg, hvor de tog opstilling i lange rækker.

Men nu kommer den altså. Alle lastbiler på 12 tons og derover skal fra 1. januar betale en afgift per kørte kilometer. Fra 2027 vil det også omfatte lastbiler på over 3,5 tons.

Hvor stor afgiften bliver, afhænger af lastbilens vægt, hvor meget CO₂, køretøjet udleder, og hvor i landet, det kører. I gennemsnit forventes afgiften at være på cirka 1,3 kroner per kilometer i 2030.

Lastbiler udleder i dag cirka 1,7 millioner tons CO₂ om året, og formålet med den nye afgift er at mindske CO₂-udledningen og sikre en grøn omstilling af branchen.

Afgiften er sammen med andre klimatiltag på området estimeret til at mindske CO₂-udledningen med cirka 0,3 millioner ton i 2025 og 0,4 millioner ton i 2030.

10. Virksomheder skal punge ud for udledning af CO₂

Den grønne skattereform træder også i kraft, og med den indføres CO₂-afgiften på industrien, som blev vedtaget tilbage i 2022.

For virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, betyder det en afgift per udledt ton CO₂ på 750 koner.

Lidt billigere bliver det for virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, hvor afgiften per udledt ton CO₂ kommer til at ligge på 375 kroner.

Til sidst er der taget hensyn til virksomheder, der er særligt "konkurrence-udsatte" – virksomheder med såkaldte mineralogiske processer, der slipper med en afgift på 125 kroner per udledt ton CO₂.

Afgiften kommer også til at påvirke det danske fiskeri, der fra 2025 skal betale 2,25 kroner per liter brændstof.

Derudover pålægges danske færger en afgift på 750 kroner per udledt ton CO₂, hvilket har skabt bekymring hos Sammenslutningen af Danske Småøer. Den frygter, at afgiften kommer til at betyde færre og dyrere afgange til de mindste øer, og at det vil gå ud over omstillingen til el, hvis rederiernes økonomi bliver presset.

Målet med det hele er at reducere CO₂-udslippet frem mod 2030 med i alt 4,3 millioner ton.

11. Slut med udenlandske flag i flagstængerne

Du må flage med piratflag og regnbueflag, men det går ikke at hejse et udenlandsk flag.

Et flertal i Folketinget har vedtaget en ændring af flagloven, der gør det ulovligt at flage med udenlandske flag i flagstængerne fra 1. januar 2025.

En undtagelse gør det dog lovligt at flage med det tyske, svenske, finske, norske, islandske, færøske og grønlandske flag. Og så vil Justitsministeriet gøre det lovligt at flage med bestemte flag – såsom det ukrainske – i ekstraordinære situationer.

Diskussionen om hvilke flag, vi må hejse, har flere år på bagen og bliver ved med at blusse op i dansk politik.

Sidst ophævede Justitsministeriet forbuddet i sommeren 2023, efter at en koldingenser hejste det amerikanske flag og måtte igennem en straffesag i Højesteret, som han endte med at blive frifundet i. Nu genindføres forbuddet altså.