For fire år siden manglede Jan Petersen en codriver, og han så sig hurtigt varm på Jeanette Kvick som den bedste kandidat til den post.
Det skulle vise sig at være det rigtige valg, for de to har dannet par – både i bilen og i privaten – lige siden.
Han kører, hun dirigerer, og nu skal de to køre DM i rally sammen i weekenden.
Fredag inspicerede de for sidste gang ruten ned til mindste detalje. Men den er nu temmelig velkendt, for Danmarksmesterskabet skal foregå på parrets hjemmebane i Stoholm.