Konservative mindes Pape på hans fødselsdag: - Vi savner ham

[Tilpasset] Søren Pape på gågade
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Søren Pape Poulsen kunne i dag - nytårsaftensdag - være fyldt 53 år.

Det Konservative Folkeparti bruger dagen til at sende den afdøde formand en kærlig tanke i et opslag på Facebook.

- Vi savner ham, står der i opslaget, der er ledsaget af et foto af Papes gravsted i Bjerringbro.

Søren Pape Poulsen var konservativ formand fra 2014 til sin død i 2. marts 2024. Han døde efter at være ramt af en hjerneblødning på partiets hovedbestyrelsesmøde i Vejen.

Pape blev bisat fra Viborg Domkirke 9. marts, og hans urne blev senere nedsat på kirkegården i Bjerringbro. Det var biskop Henrik Stubkjær, der stod for bisættelsen i domkirken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.