4:48
En 32-årig mand fra Viborg er sejere end de fleste. Han har på godt 46 timer gennemført en tredobbelt ironman.

Nicklas humpede ind i studiet efter vild bedrift: Begge fødder er åbne kødsår

Han har gennemført, hvad der for mange lyder som en umulig præstation. På lige under to døgn kæmpede Nicklas Christiansen sig gennem tre ironman.

Fødderne er medtaget og har endda været forbi lægen for at blive undersøgt. 

Det tager nemlig hårdt på kroppen at kaste den ud intet mindre end tre ironman. 

Det var netop det 32-årige Nicklas Christiansen gjorde i weekenden i Tyskland i byen Lensahn. 

- Jeg godt kan lide at teste mig selv og se hvad sker der, når man kommer derud, hvor langt de fleste har sagt stop, siger han.

Han havde faktisk ikke rigtig trænet op til de mange kilometer både til vand og på landjorden, men Nicklas Christensen endte alligevel med at komme på en andenplads. 

Hele idrætspræstationen tog 46 timer for Nicklas Christensen. 

- Jeg var vågen i 51 timer. Jeg troede slet ikke man kunne være vågen så længe, men det kunne jeg åbenbart, siger han.