De første bilister er trillet ud på Holstebromotorvejen
Søndag formiddag kl. 11 fik de første bilister mulighed for at køre ud på den sidste del af Holstebromotorvejen
Dagen derpå, efter åbningsfesten i går, fik de første bilister i dag kl. 11:00 endelig mulighed for at prøve den nye asfalt på det sidste stykke af Holstebromotorvejen.
Poul Jørgensen var en af de første til at køre på den nye motorvej.
- Det er bare fedt, for så kan man blære sig med, at man var en af de første over for sine venner og familie, siger han.
For godt fem år siden begyndte arbejdet til Holstebromotorvejen.
Den 28. maj 2017 åbnede de første 10 kilometer af motorvejen omkring Gødstrup. I november 2017 blev endnu 15 kilometer taget i brug, og i går blev de sidste 15 kilometer officielt indviet, da transportminister Ole Birk Olesen klippede snoren.
Se programmet om gårsdagens motorvejs-fest i Holstebro: