Låget sidder fast: Ingeborgs pebernødder er 36 år gamle
Ingeborg Christensen fik en glaskrukke af sin søster i 1982, som hun fyldte med pebernødder. Men ingen har siden kunne få låget af.
Hun havde fået krukken af sin søster i indflyttergave i 1982. Samme år op til jul bagte hun pebernødder, som hun puttede i den fine glaskrukke, men siden har ingen kunne åbne for krukken.
- Om det er fordi, at de er kommet i, mens de var varme, det ved jeg ikke. Men vi har ikke kunne få låget af igen, så vi fik ingen pebernødder det år, smiler Ingeborg Christensen.
Stort set alle i hele familien har ellers forsøgt at åbne krukken mange gange, men det er ikke lykkedes.
- Alle de stærke mænd vi kender, de skulle jo prøve at tage låget af, for det kunne de jo sagtens gøre, og så stod de der og hev, men der er ingen, der har kunne få det af, konstaterer hun, mens hun selv prøver endnu en gang.
Og det er blevet lidt af en æressag at kunne åbne krukken med de bare hænder. Derfor er der heller ikke nogen, der har forsøgt sig med at sætte krukken i varmt vand eller bruge andre hjælpemidler til at åbne den.
36 år uden held
Dagen igennem er hun blevet kimet ned af medier som Ekstra Bladet og Radio 24/7 efter historien om den genstridige krukke først blev bragt i Skive Folkeblad.
Ingeorg Christensen skyder på, at over 50 mænd har gjort forsøget. Flere prøver igen år efter år at åbne krukken, men årene har ikke gjort det nemmere. Nu er der gået 36, og nu vil hun ikke længere have, at krukken skal åbnes.
- Nej det ville jeg synes, var en skam. Nu er der jo en sjov historie i, at den har stået så længe, fortæller hun.
Derfor får nysgerrige journalister og andre besøgende heller ikke lov til at forsøge at åbne krukken med andet, end de bare hænder.
- Jeg har prøvet mange gange
En af dem, der har prøvet utallige gange, og som ikke gider forsøge mere, er Ingeborg Christensens mand Laust.
- Jeg kan ikke få den op. Den sitter fast, den sitter rigtig godt fast, smiler han.
Men efter alle de år er det ikke længere noget, der påvirker hans stolthed.
- Det har jeg det fint med. Der er ikke nogen, der får den krukke op, før der er en, der taber den, siger han.
Hvordan mon de smager?
Det spørgsmål har familien Christensen snakket om hver eneste jul.
- Man kan jo sagtens ryste dem, uden de pulveriserer, men jeg tror ikke, at jeg vil smage dem. Jeg tror ikke, man dør af det, men jeg vil hellere smage de nybagte, griner hun og tager en frisk pebernød fra skålen ved siden af.
De første mange år ville hun gerne ind til sine pebernødder, men nu har krukken haft sin faste plads i køkkenet i 36 år, og der bliver den.
- Hvis den gik i stykker, ville jeg synes, at der var et eller andet nostalgisk, der ville forsvinde, hvis de bare faldt sammen, når man åbnede den. Så var det jo et stykke historie, der bare var væk, og det ville jeg synes var en skam.