Sigrid gik skuffet fra topmøde: - Slet ikke nok

Sigrid Skou Hansen er netop vendt retur til Viborg efter at have tilbragt to uger i hovedstaden i Aserbajdsjan, Baku.  

Som en del af Den Grønne Ungdomsbevægelse har hun nemlig taget del i den 29. udgave af FN's klimakonference, COP-29, som blev afsluttet 22. november. 

Lange dage 

Den Grønne Ungdomsbevægelsen, som er en NGO, der laver klimaaktivisme, tog del i konferencen som en del af civilsamfundet. 

- Vi fulgte forhandlingerne og havde et overblik over, hvad der skete, siger Sigrid Skou Hansen. 

Hun brugte en del af tiden på konferencen på at overvære forhandlinger og tage del i aktioner. Hun brugte også en del tid på at formidle konferencen i både klassiske medier og på sociale medier. Tiden blev også brugt på at holde en del møder.

- Vi havde for eksempel sat et møde op mellem nogle danske politikere og aktivister fra det globale syd for at facilitere en samtale, siger hun. 

Selvom Sigrid Skou Hansen ikke selv tog del i forhandlingerne, havde hun nogle tætpakkede dage under konferencen. 

- Man tager tidligt op og tager hen til et fodboldstadion, hvor det blev holdt, og så er man der hele dagen, siger hun. 

- Jeg tror kun, at jeg fik mellem fire og fem timers søvn om natten i snit.  

Skuffet over resultatet 

Konferencen blev afsluttet med en aftale mellem deltagerlandene, der skal sikre mindst 300 milliarder dollars til klimafinansiering i udviklingslande. 

Det er dog langt fra en aftale, der får Sigrid Skou Hansen til at klappe i hænderne. 

- Aftalen endte med et meget skuffende resultat, siger hun. 

- Man endte med et mål på 300 milliarder. Før har det været 100 milliarder om året. Når man justerer for inflation, er det ikke så mange penge ekstra og slet ikke nok i forhold til, hvad finansieringsbehovet er, siger hun. 

Nogen vil måske sige, at nu har man sat flere penge af end tidligere. Er det ikke fair nok, når man nu sætter penge af til at forbedre noget? 

- Jeg synes lige netop ikke, at det er fair. Beløbet er bare så langt fra nok. I forhold til hvor meget det koster at skulle reparere tab og skader fra klimakatastrofer og skulle facilitere den grønne omstilling i de lande, så det er et helt virkelighedsfjernt tal, siger hun. 

- Det er ikke retfærdigt i og med, at det er jo vores udledninger, der er skyld i de klimakatastrofer, der finder sted i det globale syd.  

Der er jo også et alternativ, der er, at man ikke kunne blive enige om noget som helst. Er der ikke noget opløftende ved, at man formår at lave en aftale med de milliarder dollars finansiering? 

-  Jo, men jeg synes på en måde også, at det er at sætte barren lavt. Så er det som om, man siger, at det, der er neutralt er, at man ikke laver en aftale. Man burde i stedet sætte barren, hvor det neutrale er, at man betaler for de udledninger, man laver. 

Selvom konferencen ikke blev afsluttet med en aftale, som hun var tilfreds med, synes Sigrid alligevel, at det gav mening at deltage i konferencen.

- Jeg tror helt klart, at det gør noget, at vi er dernede, og at politikerne ser os i øjnene, inden de går ind til de her forhandlinger, siger hun.   

- Der er jo det rum, man har, hvor verdens lande mødes for at sætte dagsordenen. Så selvom det kan være langsommeligt, så er det svært at se, hvilke andre rum vi har.