Hun var gravid i sjette måned og fik hjertestop – et væld af hjerteløbere kan have reddet hende

Natten til 19. oktober 2023 blev en af de mest skelsættende i Simone Gade Lauridsen og Jeppe Dahls liv.

Omkring midnat vågnede han brat, fordi han kunne høre, at hendes vejrtrækning ikke var, som den skulle være.

Der lød gisp, som lød unaturligt – også på trods af at hun var seks måneder henne i sin graviditet.

- Er du okay? spurgte han sin kone, inden han tændte lyset.

Det var hun ikke. Hun var ved at få et krampeanfald, og idet han ringede 112, fik hun hjertestop.

- Pludselig stod jeg med et dødt menneske foran mig. Jeg gik i chok. Jeg blev så magtesløs, at det gjorde helt ondt, for jeg vidste jo ikke, om hun var blevet kvalt, om hun havde fået en blodprop, og om det overhovedet hjalp at give hjertemassage.

Selvom han ikke vidste, hvad der var sket, vidste han, at hendes liv – og datterens liv – hang i en tynd tråd.

"Overlever hun?"

Jeppe Dahl formåede at holde hovedet koldt og gik i gang med hjertemassage.

Og i løbet af få minutter kom der et hold af hjerteløbere ind ad døren, som overtog førstehjælpen og havde en hjertestarter med, og efter et par stød fik Simone pulsen tilbage.

Kort tid efter kom ambulancen og kørte dem begge til Aarhus Universitetshospital, hvor hun blev lagt i kunstigt koma i én dag, hvorefter lægerne ikke længere vurderede, at det var nødvendigt.

Selv kan Simone ikke huske noget fra 14 dage før og 14 dage efter hjertestoppet, siger hun – men det kan hendes mand, der til at begynde med var fyldt med bekymring.

- Det er hårdt at stå på sidelinjen med en masse tvivl og usikkerhed. Ender det nu godt? Hvad med Clara? Overlever hun? Har Simone taget skade, og hvis Clara kommer ud, har hun så taget skade?

Heldigvis kom både mor og datteren Clara ud af forløbet uden varige mén, da Simone efter nogle dage blev sig selv igen – årsagen er dog ikke fundet. På papiret er hun rask, og hun har fået en ICD-enhed, som er en form for pacemaker.

- Vi ville selvfølgelig rigtig gerne have fået et svar. Men nu prøver vi virkelig at fokusere på, hvor heldige vi har været, siger Jeppe.

De takker flere omstændigheder og tilfældigheder for netop dét.

Kommer aldrig til at mærke den følelse igen

For eksempel havde parret i flere dage sovet hver for sig, fordi han havde en alvorlig infektion i halsen. Kun fordi han blev tvunget til lægen, opdagede han, at den krævede akut behandling.

Kun fordi han fik behandling hurtigt og derfor fik det bedre, kunne han igen sove i deres fælles seng.

Lige den aften sov han af samme grund ekstra let, og derfor kunne han høre, da hendes vejrtrækning ændrede sig.

Men mest af alt tænker de på, hvor heldige de var, at de midt i deres villakvarter tæt på Silkeborg kunne få et væld af hjerteløbere ind ad døren inden for få minutter.

Hjerteløbere, der havde fået fat på en hjertestarter og derfor kunne genoplive Simone, inden ambulancen overhovedet var nået frem.

- Det, at de kom ind ad døren, var en forløsning, som jeg aldrig nogensinde tror, jeg kommer til at mærke igen. Selvom jeg ikke er troende, vil jeg sige, det føltes som en velsignelse, der kom os til undsætning, siger Jeppe Dahl.

Ordning kan have haft afgørende betydning

Selv tror de, at det har haft en betydning, at hjerteløberne kom så hurtigt frem.

- Vi kan spørge os selv, hvad der var sket, hvis vi skulle vente på ambulance og lægebil, men det finder vi aldrig ud af. Vi er bare så taknemmelige for, at de kom og hjalp os, siger han, og Simone stemmer i.

31-årige Jeppe ses her med parrets datter, Clara. Foto: Privat

Ifølge læge Harman Yonis, der har forsket i hjertestop, er det slet ikke utænkeligt, at hjerteløberne har været årsagen til, at historien fik en lykkelig slutning.

Hvert minut tæller nemlig, når man får hjertestop – for efter cirka fem minutter begynder hjernen at tage skade, og derefter falder chancen for overlevelse cirka 10 procent.

- En ambulance kan ikke nå frem på få minutter i alle tilfælde, så det er vigtigt, at der enten er en hjerteløber eller en anden borger, der træder til med hjertelungeredning og en hjertestarter, siger han.

Harman Yonis har lavet et studie – støttet af Trygfonden, som står bag hjerteløberordningen – som viser, at hurtig indgriben også har betydning for patientens efterfølgende tilstand. For langt størstedelen af dem, der får hurtig hjælp og overlever et hjertestop, har en lige så god livskvalitet som resten af befolkningen.

- Så man skal huske, at når man træder hurtigt til, har man både muligheden for at sørge for, de overlever, og at de også får et godt liv efterfølgende.

Overgår fødslen

Det var dog ikke kun den hjælp, som Simone Gade Lauridsen og dermed datteren fik, som parret i dag tænker tilbage på – det er også den støtte, som Jeppe fik, mens han var vidne til, at hun blev genoplivet.

Den betød, at han ikke selv skulle forsøge at redde hendes liv, at nogle tjekkede ind hos ham, og at han kunne ringe til begge deres familier.

- Uanset om hun havde overlevet eller ej, betød det virkelig meget, at der så hurtigt kom nogen og sørgede for, at jeg ikke stod alene i den situation, siger han.

- Selvom vi fik Clara to måneder senere, er det det vildeste, jeg nogensinde har prøvet.

Derfor vil parret også gerne slå et slag for det arbejde, som hjerteløberne laver frivilligt.

Blandt andet har de taget kontakt til Susan Nedergaard Bjerre, der til daglig er kontorassistent, og som var en af de hjerteløbere, der kom løbende ind ad døren den nat.

- Lige da jeg kommer ind og ser Simone ligge helt stille på gulvet med sin gravide mave, tænker jeg: “Åh nej, hvad er det, jeg roder mig ud i?”, siger Susan Nedergaard Bjerre.

Opfordrer alle til det – dog med ét men

Men derfra finder hun helt intuitivt ud af, hvor hun skal placere sig i forhold til de andre hjerteløbere, der også er dukket op.

Og “lynhurtigt” finder gruppen ud af at samarbejde, selvom de møder hinanden for første gang under så kaotiske omstændigheder.

- Jeg synes, det er den bedste ordning, der findes, fordi jeg kan mærke, at vi gør en forskel – jeg er en stolt hjerteløber, fordi jeg ved, at jeg har været med til at gøre noget godt, uanset hvad udfaldet bliver.

Hun vil derfor opfordre alle, der kan og vil, til bare at komme afsted – der er dog ét men, siger hun.

- Man skal have psyken til at komme ud til lidt af hvert og ikke tage det med videre. For der er jo en stor risiko for, at den, man kommer ud til, ikke overlever.

Man skal dog aldrig være bange for at gøre noget forkert som hjerteløber, tilføjer hun. Hjertestarteren fortæller nemlig, hvad man skal gøre.

Bleer virker ligegyldigt

En dag, når Jeppe Dahl selv har fået oplevelsen mere på afstand, kan han også godt se sig selv i det frivillige arbejde som hjerteløber, siger han. Han har også tidligere været tilmeldt.

Og udover hjerteløberne vil de gerne sende stor tak til både sygehuspersonalet, alarmcentralen, deres familier, genoptræningspersonalet og alle andre, de har hjulpet.

Nu fokuserer parret på at værdsætte de to liv, der blev reddet, og det liv, de nu kan leve sammen.

- Jeg er taknemmelig hver dag for, at jeg er her i dag og er blevet mor. Bare det at hun kan gå, spise og kravle – jeg værdsætter virkelig de helt almindelige ting, som jeg får lov at opleve, siger Simone, som bakkes op af sin mand.

- Ja, vi har virkelig øje for det, der giver mening i livet. Vi fokuserer på den gave, vi har fået, og gider ikke bruge tid på småskænderier. Det virker så meningsløst at diskutere, hvis tur det er til at skifte ble, når man har svævet mellem liv og død.