Henriette ledte efter sin far i mørket: - Det ønsker jeg ikke for nogen
Hele byen ledte efter Henriettes far, da han søndag forsvandt fra et plejehjem.
Med hjertet i halsen gik Henriette Ørum og hendes familie rundt i mørket i Sørvad søndag eftermiddag og aften.
Omkring klokken 15 fik hun et opkald fra det plejehjem, hvor hendes far til dagligt bor.
Hendes 86-årige far var gået en tur søndag eftermiddag. En tur, som han ofte går uden problemer. Men denne gang kom han ikke tilbage.
- Det blæste, og det var koldt, så jeg blev bange for, at han måske var faldet på sin tur, fortæller Henriette Ørum.
Men endnu en bekymring meldte sig kort efter, for mørket trængte sig hurtigt på den kolde novemberaften i Sørvad.
- Det blev jo lynhurtigt mørkt. Det var forfærdeligt. Frygteligt. Man ved ikke, hvad der er sket, om han er faldet og ligger et sted derude, siger Henriette Ørum.
Hendes fars forsvinden blev meldt til poltiet, som begyndte eftersøgningen af den 86-årige, demente mand.
Politiet ledte i Sørvad med hunde, men snart kom hele byen på banen, fortæller Henriette Ørum.
På Facebook blev budskabet om den efterlyste mand delt, og så gik byen i gang med at lede.
Og pludselig fornemmede Henriette Ørum, at hele byen var trukket i refleksveste og havde taget lommelygten frem for at hjælpe med at lede.
- Når vi gik rundt i Sørvad med lygter, var der folk på alle gadehjørner. De gik og aftalte, hvor man skulle lede henne. Lige meget hvor, vi kiggede hen, så var der folk på gaden, der ledte efter ham, fortæller hun med stor taknemmelighed.
- Det er klart, at man er rigtig bange der og tænker: Hvis man finder ham, hvad er det så, man finder? Men det gav også en tryghed, at der blev kigget efter ham alle steder i byen, fortæller Henriette Ørum.
Hun og familien var også selv ude at lede på steder, hvor hendes far kunne være gået hen.
- Vi gik rundt i byen, ved skoleområder, i udkanten af skoven og tæt på vand. Hvis ikke han ser, at der er vand, så kan han jo falde i det, forklarer Henriette Ørum.
Hun beskriver oplevelsen som "frygtelig", da hun søndag aften i timevis ledte efter sin far.
- Det er jo ganske frygteligt at gå rundt med en lygte i skoven og lede efter sin far. Det ønsker jeg ikke for nogen at opleve, siger hun.
Tog hjem til barndomsby - over 30 kilometer væk
Søndag aften tog politiet et nyt skridt i eftersøgningen og satte en helikopter i luften for at lede med varmekamera efter Henriette Ørums far.
Men helikopteren nåede ikke at være i luften længe, før politiet fik et afgørende opkald fra supermarkedet SPAR i Bækmarksbro.
Her stod personalet med en ældre mand, som de mente kunne være den efterlyste 86-årige.
- Han var gået ind i butikken og kunne vise sit sygesikringsbevis og fortælle sit navn, fortæller Henriette Ørum. Hun mener, at faren er endt i Bækmarksbro, fordi det var her, han boede som barn.
- Min far er så langt i sin demens, at han er tilbage i sin barndom. Men hvordan han er endt så langt væk fra plejehjemmet, det er der ingen, der ved. Der er måske nogen, som har kørt ham derop i en god mening, hvis han har spurgt om et lift. Det er ikke til at sige, og det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er, at han ikke er kommet noget til, slår Henriette Ørum fast.
Hun har ikke før været bekymret for sin fars gåture væk fra plejehjemmet. Men allerede samme aften, som han blev fundet, fik hendes far et armbånd med indbygget GPS på armen.
- Det er gået supergodt indtil nu, og han har fint kunne finde tilbage. Men det kan han ikke mere. Og sådan er det jo med demens, det kan blive værre.
Hun fortryder ikke, at faren ikke tidligere har fået et armbånd på, eller at han går selv går ture udenfor plejehjemmet.
- Selvfølgelig skal han have lov til at gå ture. Folk skal havde deres frihed så længe som muligt, vi vil bare gerne vide, hvor han er, så han ikke bliver væk igen, siger Henriette Ørum.