Didde bærer en lidelse med sig altid: I dag ville hun ønske, at hun fik mere hjælp

Hun kan stadig høre eksplosionerne, stadig lugte krudtet. Didde Rovsing Knudsen husker den dag tydeligt, til trods for at det er 20 år siden, at ulykken skete, og samtidig også 20 år siden at hendes liv ændrede sig for altid. 

I november 2004 var Didde Rovsing Knudsen blandt de politifolk, der blev tilkaldt i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest tæt ved Kolding. Hun gik fra at være helt almindelig til pludselig at leve med den psykiske lidelse PTSD.

- Jeg løb bogstavelig talt for livet et par gange den dag. Det er noget, der kommer til at være en del af mig resten af livet, siger Didde Rovsing Knudsen. 

Det er også lugten af krudt, som kan sende Didde Rovsing Knudsens hjerterytme til nye højder, samtidig med at hun mister fokus og koncentration. Pludselig er det blevet hverdagskost for hende lynhurtigt at tjekke et rum for mulige udgange og vurdere mængden af mennesker, når hun er til fester. 

Det er det, som PTSD'en gør ved hende. En lidelse, som hun ikke mener, der blev taget godt nok hånd om dengang. 

Ingen hjælp at hente 

- Det kom til at sidde rigtig meget i mig. Jeg fik det måske ikke bearbejdet så godt, som det kunne være ønsket, siger hun. 

Efter ulykken blev Didde Rovsing Knudsen tilbudt nogle psykologtimer og debriefinger. Efter omkring syv år hos politiet måtte hun dog sande, at hun ikke længere kunne holde til arbejdet. Hun havde det for dårligt. 

- Men da jeg så blev afskediget, så var det bare slut med alt, der havde hjulpet. Det var en frygtelig situation at stå i, siger hun. 

Som det er lige nu, er der nemlig en verden til forskel på, om man er iført en blå eller grøn uniform. Noget, der generer den pensionerede politikvinde.

- Det er jo grotesk, fordi vi har også været i krig. Vi har bare været i krig i Danmark, hvor de (red. soldater) har været i krig uden for Danmarks grænser. Men i bund og grund har vi jo fået et job, der går ud på, at vi skal passe på Danmark og Danmarks interesse og Danmarks beboere. Så hvorfor skal det være anderledes? Fordi man lige er kommet over grænsen, siger Didde Rovsing Knudsen. 

Vil forbedre forholdene

Med et nyt udspil vil DF skabe bedre forhold for politifolk som Didde, der har haft en voldsom oplevelse i forbindelse med deres arbejde. 

I udspillet har de fokus på at skabe samme forhold for politifolk, brandfolk, fængselsbetjente og ambulancereddere, som for veteraner der vender hjem med PTSD eller andre psykiske lidelser. 

- Vi har en gruppe mennesker, som kommer når vi kalder. Desværre er der mange af dem, som bliver syge, bare fordi de har passet deres arbejde, lyder det fra Majbritt Birkholm, der er veteranordfører for Dansk Folkeparti.

Partiet foreslår i deres udspil både forebyggelse i form af flere hænder og eventuelt en mulighed for aflastning. Derudover skal der være langt større mulighed for psykolog og psykiater, når først skaden er sket. 

Det er et forslag, som glæder Didde Rovsing Knudsen. Selvom hun måske ikke selv kan drage nytte af det, så kan et sådant udspil måske hjælpe andre til ikke at ende i samme situation som hende selv. 

- Jeg er glad for, at der er begyndt at komme lidt mere opmærksomhed på det, fordi det har været noget, der har været glemt lidt, siger hun.

Skepsis omkring forslag 

Forslaget fra Dansk Folkeparti bliver dog mødt med en del skepsis fra andre politiske partier. Fra beskæftigelsesordfører i Venstre Kim Valentin lyder det, at udspillet ikke er konkret nok. 

- Det ender nok med, at vi siger nej til beslutningsforslaget, fordi det er så upræcist. Men det er noget, vi må arbejde videre med, siger han. 

Fra Moderaternes side lyder det, at udspillet fra DF skaber en form for gråzone, hvor man risikerer at glemme andre, der også arbejder i en kritisk funktion.

- Vi er meget interesserede i at gøre noget på området, men det skal selvfølgelig ikke kun være afgrænset til dem i blå uniformer. Det skal gælde alle. Også dem på et sygehus og bosteder, siger Karin Liltorp (M), der er beskæftigelsesordfører.

Socialdemokratiet er enige i udspillet fra DF. Der er dog flere forhold som gør, at de ikke vil stemme for den konkrete forslag.  

- Vi har brug for et større vidensgrundlag til at sikre, at vi gør det rigtige og mest effektive. Derfor er vi i gang med at opstarte et analysearbejde, der skal se på, hvordan vi fremover bedre kan hjælpe faggrupper, der er i risiko for at blive ramt af PTSD som følge af deres arbejde, lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.