Millioner af mink graves ned: Tre tiltag skal beskytte grundvandet ved minkgravene
Der vil ifølge Miljøstyrelsen blive holdt godt øje med miljøet omkring minkgravene ved Nr. Felding og Karup.
Store grave fyldt med døde mink er blevet gravet både ved Nr. Felding syd for Holstebro og Karup. Og det har skabt bekymring for drikkevandet i områderne, både for naboer og vandværker.
Der er dog ikke noget at være bange for ifølge Miljøstyrelsen, der nu tager første skridt til overvågning af miljøerne omkring gravene. Overvågningen skal sikre, at der ikke sker forurening.
I alt tre tiltag skal fremover sikre, at massegravene med mink ikke påvirker søer, vandløb og grundvand.
Udover tiltagene har Miljøstyrelsen desuden foretaget en udvidet risikovurdering af graveområderne og vurderet eventuelle natur- og miljøpåvirkninger.
2:22