Sultne måger invaderer svinefarme: - Vi har oplevet et voldsomt boom efter minkfarmene lukkede
De økologiske svineproducenter har i år været plaget af usædvanligt store mågeflokke. Mågerne udgør et stort problem - blandt andet fordi fuglene æder af foderet.
Der er skrig og skrål på Torben Langers marker ved Idom. Og larmen kommer ikke fra de økologiske svin, som han producerer, men derimod fra måger.
- Det er blevet værre. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men de er sværere at skræmme væk, siger den økologiske svineproducent.
Torben Langer gør ellers, hvad han kan, for at holde mågerne væk med både reguleringer, høje lyde og fugleskræmsler. Men intet hjælper.
- Der er to ting i det. Der er jo smitte for vores dyr. Og så er der det med det, at det koster kroner og øre, fordi de spiser en masse foder, siger Torben Langer.
Også den økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg har problemer med de mange måger. Hans bekymringer er de samme, som hos kollegaen Torben Langer: Risiko for smitte og at mågerne æder svinenes mad.
Han er da heller ikke i tvivl om, hvornår mågerne for alvor gjorde deres indtog.
- Vi har oplevet, at der har været et voldsomt boom, efter de har lukket minkfarmene, siger Bertel Hestbjerg.
- Der har altid været mange måger i forbindelse med minkfarme, og de er der jo ikke længere, og et eller andet skal de jo have at spise, og så kommer de der, hvor der er mulighed for det, fortsætter han.
Ekspert er enig
Den teori kan Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet bakke op om.
- Og her er det foder, der ligger ude til grisene i det fri et oplagt alternativ for dem, fortsætter han.
Når først mågerne har fået øjnene op for en vej til føde, kommer der ofte flere til.
- Måger er gode til at spotte, hvor hinanden finder føde. Så når først nogle måger har erfaret, at her er det godt at søge føde, så trækker det hurtigt flere måger til, siger Thomas Bregnballe.
På den måde kan det hurtigt blive en dyr omgang at skulle fodre på de sultne fugle.
- Hvis man forestiller sig, at der måske kommer 100 måger til en mark, så kan det blive til ganske mange kilo, der forsvinder i mågernes maver fremfor til grisene, fortæller eksperten.
Mågerne er ikke til at skræmme væk
Bertel Hestbjerg mærker da også, at det ikke kun er grisene, han fodrer på.
- Det er et problem, for de kommer af en grund. De kommer ikke for at drikke vand, de kommer for at spise foder og nogle gange kan de også finde på at tage grisenes, siger Bertel Hestbjerg.
Hos kollegaen Torben Langer i Idom har man heller ikke det samme held med at holde bestanden nede, som tidligere.
- For halvandet år siden kunne vi mærke, når vi havde skudt, så gik der en måned eller to, inden de var her igen. Men nu har vi reguleret for en uge siden, og der er masser af måger allerede, siger den økologiske svineproducent.
Derudover er mågeskrig ikke nødvendigvis det bedste lydbillede til en dejlig gåtur i naturen.
- Det lyder ligesom at være ude på en havn. Og vi kan da godt lide lyden af måger ude ved vandet, men herinde ville vi gerne kunne høre andre fugle, siger Torben Langer.
