Vestjysk skibsreder afviser slaveri: De kunne bare tage hjem
Skibsreders plan om at sende ghanesiske mænd tilbage til Afrika gik fløjten, da skib blev påsejlet og sank.
En vestjysk skibsreder afviser, at han har holdt to ghanesiske sømænd tilbage mod deres vilje.
Det forklarer den 55-årige mand, da han fredag formiddag afgiver forklaring i Retten i Holstebro.
Her er han tiltalt for at have haft de to mænd fra Afrika ansat under slaverilignende forhold gennem tre år, hvor de boede og arbejdede for ham på havnen i Thyborøn.
- Jeg spørger dem løbende: Vil I gerne til Afrika og holde ferie? Jeg skal nok betale alle udgifter. I skal ikke tænke på nogen ting, siger den anklagede mand.
Men hver gang han spurgte, var svaret nej, hævder han.
- De havde det jo godt, de fik løn. De var godt tilpas, siger han med umiskendelig vestjysk dialekt.
De to ghanesiske mænd kom til Danmark i november 2016.
Planen var - fortæller skibsrederen - at de skulle gøre et skib klar, som kort tid efter skulle til Afrika og fiske.
Men en ulykke spændte ben for planen.
Skibet, de to mænd boede og arbejdede på, blev påsejlet i havnen i Thyborøn og sank ifølge skibsrederen på to minutter.
Samlede flasker når de havde fri
Han tilbød de ghanesiske mænd, at de kunne vende tilbage til Afrika. Men det blev afvist, hævder skibsrederen.
De ville vente, til et andet skib blev gjort klar, forklarer han.
Derfor forblev de to mænd om bord på et af skibsrederens andre skibe i havnen.
De to mænd blev ifølge rederen aflønnet med 1200 euro om måneden - svarende til cirka 9.000 kroner.
Pengene blev sendt hjem til mændenes familier i Ghana.
De to ghanesere arbejdede seks dage om ugen fra klokken 7 om morgenen til klokken 18 om aftenen.
De samlede flasker, når de havde fri.
- Fik det ikke en klokke til at ringe hos dig, at det var nødvendigt, vil specialanklager Ulrik Panduro vide?
- Nej, slet ikke. For mig at se var det også en form for tidsfordriv, siger den tiltalte.
De to mænd blev truffet af politiet ved en rutinemæssig grænsekontrol på havnen i Thyborøn 26. maj i år.
På det tidspunkt havde de været i landet i tre år, og deres pas, arbejds- og opholdstilladelser var for længst udløbet.
Anklageren mener, at der er tale om grov udnyttelse af mændene, og at det skal straffes efter paragraffen om menneskehandel.
Af anklageskriftet fremgår, at skibsrederen har haft en fortjeneste på knap fire millioner kroner i form af sparede løn- og ferieudgifter.
Der ventes dom 25. september.
/ritzau/
