Aflysninger og forsinkelser: Politikere tester selv den offentlige transport
Hvordan går det, når tre politikere skal parkere bilen og i stedet bruge den offentlige transport? Det vil TV MIDTVEST finde svaret på.
Tre politikere forsøgte mandag at finde fra hver deres by i Midt- og Vestjylland og ind i TV MIDTVESTs studie inden 19:30.
Det drejer sig om socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i Midtjyske Jernbaner og regionsrådsmedlem Martin Jakobsen (K) og Struers borgmester Marianne Bredal (V).
Thomas Jensen blev sat af i Roslev, Martin Jakobsen i Stakroge og Marianne Bredal i Ans.
Du kan læse eller genlæse, hvordan det gik, herunder:
Tak fordi I læste med
Alle tre politikere nåede frem i tide. De mødte dog flere udfordringer undervejs i form af både aflysninger og forsinkelser.
Turen med offentlig transport var samtidig flere timer længere, end en biltur ville have været.
Husk at se med 19:30, når politikerne er med i TV MIDTVESTs udsendelse for at diskutere offentlig transport.
Thomas Jensen i mål
Klokken 19:30 kan du se ham og de andre deltagere på TV MIDTVEST.
- Det er rigtig godt at komme ud og opleve, hvad der er for et udbud af kollektiv trafik til borgerne i Salling og herned af mod Holstebro. Men det understreger også, at det er absolut lettest at transportere sig, hvis man har en bil, siger han og afslutter:
- Det tager simpelthen lang tid.
Thomas Jensen har ramt finalen - når han det?
1 kilometer venter.
- Så er det bare derudaf i rask trav!
Borgmester er ankommet efter tre timer
Det tog 55 minutter at køre med bil TVMIDTVEST i Holstebro til Ans.
Men med offentligt transport har det taget Marianne Bredal tre timer at nå tilbage til tv-stationen.
- Det er ikke holdbart i hverdagen, men turen har kørt fint, siger hun.
Om lidt er hun klar til interview i 19.30-udsendelsen.
Thomas Jensen fremme på Holstebro station
Modsat Martin Jakobsen og Marianne Bredal, så er Thomas Jensen nødt til at vente på bussen for at nå frem til TV MIDTVEST i tide. Bussen bør efter planen komme lige om lidt - klokken 19:10
Det ser ud som om, han når frem.
Sådan er turen gået
I videoen herunder kan du se, hvordan de tre politikeres ture er gået.
Regionspolitiker først i mål
Her kommer Martin Jakobsen først ind ad døren på TV MIDTVEST.
Marianne Bredal er ankommet til Holstebro
Forventet rejsetid 3 timer og 23 minutter
Det tog 45 minutter i bil fra TV MIDTVEST til Roslev, hvor Thomas Jensen blev sat af klokken 16 tidligere idag. Hvis Rejsen fortsætter som nu, uden forsinkelser og aflysninger, så når han i mål fire minutter inden aftenens debat klokken 19:30.
- Det er ikke optimalt med den rejsetid - men jeg vil også tro, at de primære byer man pendler til fra Roslev er Skive og Nykøbing, hvor der er en god køreplan i begge retninger.
- Så er det tid til frisk luft
Marianne Bredal er netop ankommet til Holstebro klokken 18:33.
- Vi går fra stationen til TV MIDTVEST, så nu er det tid til frisk luft, det kører bare, siger hun.
Så hun er nu klar til at gå 2,6 kilometer.
Deltag med spørgsmål og kommentarer til livebloggen
Vi vælger, hvilke indlæg der bliver vist.