Jytte i kamp mod mårhunden: Ny forskning ryster hendes mission

Mårhunden har været udskældt i mange år. Selvom ny forskning gør dyret lidt til skamme, så fortsætter Jytte med at skyde den.

0:59
Det har været en aktiv kamp i godt 15 år at få bugt med mårhundene. Miljøstyrelsen satte såkaldte judasdyr ud - med GPS på - for nemmere at finde og aflive mårhundene.

Selvom den måske nok kan se meget nuttet ud, så er der mange, der elsker at hade mårhunden.

Det er en invasiv art, hvorfor beskeden i mange år også har lydt, at mårhunden skulle udryddes. Det er særligt fordi man mener, at mårhunden udrydder sjældne dyrearter som padder og fuglearter, der lever i sumpområder. 

Jytte Paarup har en mission om at udrydde mårhunden. Det bliver lidt af en evighedsmission, for når man spørger hende til, om det er muligt at komme af med dyret, svarer hun prompte: 

- Nej! Det kan ikke lade sig gøre. 

Ikke desto mindre har Jytte Paarup en hel garage fuld af kameraer, lokkemad og patroner til at skyde mårhundene med. 

Det er ikke det pelsede kræ som sådan, hun ikke bryder sig om. Det er det, at mårhunden får andre sjældne arter til at fordufte. Særligt er det sjældne fugle ved vådområderne, som optager Jytte Paarup.

- Jeg synes, det er trist, at vi får en forarmet natur med meget færre fuglearter, siger hun.

Derfor har hun også kæmpet for at udrydde mårhunden i otte år.

Det er ikke længe siden, at Jytte og andre jægere i Klosterhedej fejrede at de nu havde skudt mårhund nr.3000.
Det er ikke længe siden, at Jytte og andre jægere i Klosterhedej fejrede at de nu havde skudt mårhund nr.3000.
Foto: Nanna Jørgensen, TV MIDTVEST

Overraskende forskningsresultat

Men måske er mårhunden slet ikke så slem igen. I hvert fald, hvis man kigger på en ny rapport, som Aalborg Universitet er kommet med. 

Det er blandt andet seniorforsker ved Aalborg Universitet Sussie Pagh, som har leveret de nye forskningsresultater. 

Her har man undersøgt maveindholdet på omkring 600 mårhunde, for at se hvad de lever af. Der var særligt fokus på sjældne dyrearter i vådområder. Og her fandt man et overraskende resultat.

- Vi har ikke fundet belæg for, at mårhunden skulle være særligt tiltrukket disse sjældne arter, siger hun. 

Maveindhold fra mårhund
Foto: Pressefoto / Aalborg Universitet

Miljøstyrelsen har i omkring 15 år haft en aktiv krig mod mårhunden, netop fordi den siges at være altødelæggende. Det billede mener forskeren, at der er grobund for at revurdere med de nye forskningsresultater. 

- Man har haft et meget ensidigt negativt syn på mårhunden som næsten en overnaturlig kraft, der kunne udrydde alle fugle og var til stor fare. Så jeg håber, at det er med til at nuancere billedet af mårhunden, siger hun.

Skal stadig udryddes 

Jytte Paarup mener dog stadig, at der er god grund til at dræbe enhver mårhund. Det er nemlig ikke kun et problem, hvis mårhunden spiser sjældne arter. Det er hele dyrets tilstedeværelse, der er et problem. 

- Det er den forstyrrelse i området, der er et problem, og at den får fuglene til at flyve væk, siger Jytte Paarup. 

Hun mener, at fuglene i vådområderne langs kysten - ved Holstebro, Lemvig og Struer - er forsvundet, fordi mårhunden raserer området. 

Hos styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hilser man de nye forskningsresultater velkommen, men man mener dog stadig, at der er grund til at regulere mårhunden i Danmark.

- Det er væsentligt, at vi har en bedre og mere nuanceret viden om, hvad danske mårhunde spiser. Det er dog ikke forventningen, at den nye viden kommer til at ændre på mårhundens status. Den er på EU’s liste over invasive arter, som har en negativ effekt på hjemmehørende arter. Men forskningen giver relevant, ny viden i forhold til forvaltningen af mårhunden, skriver de til TV MIDTVEST i en mail.