Kål, flæsk og pølser hiver enkemænd ud af ensomhed

Man tager en tidligere malermester, en pensioneret major, en forhenværende slagtermester og én, der har været landmand hele livet.

Tilsætter man lidt pølse, saltet flæsk og et hvidkålshoved eller to, så har man ingredienserne til en god middag og en vej ud af ensomheden.

- Jeg skal hjemmefra, ellers er det nemt at sætte sig ned i sin sofa og bare synke ned i sin sorg.

Sådan siger Carsten Jørgensen. Han er tidligere malermester i Skjern. For et år siden mistede han sin elskede Ellen Margrethe. Hun døde af kræft.

Med hustruens død mistede Carsten Jørgensen ikke bare en livsledsager og partner. Han mistede også hende, der havde sørget for madlavningen derhjemme. 

Sovs, kartofler og kødretter er ikke noget, den tidligere malermester nogensinde har fået lært.

- Alle mine drenge laver mad, men jeg har aldrig lært det, fortæller Carsten Jørgensen.

Han er en af fire mænd, der mødes hver anden tirsdag i aktivitetshuset i Skjern. 

Her laver de mad sammen. Den her gang er der gammeldags brunkål på menuen med saltet flæsk, kålpølser og rugbrød. Til dessert er der vandbakkelser.

- Hun er der ikke mere.

En af dem, der kan lave mad, er den tidliger major i Forsvaret Peter Muhs. Han mistede sin kone for tre en halv måned siden.

Hele livet har han været god til det, han skulle. Nu skal han lære at være alene. Og det kniber.

- Man skal lige vænne sig til, at hun kommer ikke mere. Og det er ligesom om, det ikke kan suse ind. Man føler stadig, at hun er der på en eller anden måde, fortæller Peter Muhs.

- Men hun er der ikke mere. Og hun kommer ikke mere. Og det er det, man lige skal have proppet ind i computeren, siger han, mens han peger på sit hoved.

I køkkenet har Peter Muhs travlt med at røre i gryden med kål og flæsk. Ved siden af står den tidligere slagtermester Fjølner Lydersen fra Skjern. Han har også mistet sin kone for nogle år siden.

Og det er en del af ideen bag projektet "Mænd i Fællesskab", som det hedder. Her kan enkemænd møde andre, der er i samme situation, men også nogle, der er lidt længere i forløbet, som måske er blevet lidt bedre til at leve med sorgen og savnet.

- De har oplevet mange af de ting, som jeg lige er løbet ind i, så på den måde er det godt for mig at være her, siger Peter Muhs.

Det er ok at græde

Der er også en kvinde i køkkenet i Skjern. Mette Lauridsen er frivillig hos Røde Kors og hjælper både med madlavning og de svære snakke om ensomhed.

Når hun ikke er frivillig, arbejder hun som hjemmesygeplejerske og møder mange, som har mistet en ægtefælle. Helt generelt er kvinderne noget bedre klædt på til at tackle både madlavning og ensomhed, når de er dem, der er tilbage.

- De har meget tit et netværk af andre veninder, der kommer ind og snakker. Og de har bare et sprog, de er vant til at snakke følelser. De har nogle ord i deres ordforråd, som de kan bruge, fortæller Mette Lauridsen.

Mændene derimod har langt sværere ved at tale om følelser. Men når man står og rører i en gryde med brunkål og ikke skal kigge hinanden direkte i øjnene, så går det nogle gange lidt nemmere.

Og skulle der ryge en lille tåre ned sammen med brunkålen, så går det også.

- Det er fuldstændigt normalt, hvis man pludselig begynder at græde. Det er vi ikke vant til, fortæller den tidligere malermester Carsten Jørgensen fra Skjern.

"Mænd i Fællesskab" foregår hver anden tirsdag i aktivitetshuset i Skjern. Det er Røde Kors, FrivilligVest og Ringkøbing-Skjern Kommune, der arbejder sammen om projektet.

Mændene betaler 25 kroner, hver gang de mødes. 

Se hvordan det går, når malermesteren, majoren, slagteren og landmanden kæmper mod ensomheden med brunkål, pølser og vandbakkelser, der ikke er helt nemme at lave, når man ikke har prøvet det før.