SF ønsker et ungebyråd – men vil de unge prioritere tiden?

23-årige Niels Kristian Larsen er yngstemand i byrådet i Ringkøbing-Skjern. Men han synes, flere unge skal involveres i kommunalpolitik. Derfor vil SF’eren have et decideret ungebyråd.

- Vi mener, at tiden er inde til, at vi i Ringkøbing-Skjern Kommune lytter til de unge. Unge har utroligt mange holdninger i dag. Så jeg tror, mange unge går med en følelse af, at de ikke bliver hørt af de voksne til hverdag, siger SF’eren.

Ringkøbing-Skjern har allerede et ungeråd, der består af en række frivillige unge, men de har ikke direkte tråde til byrådet. Ungerådet RSU blev oprettet i 2013 og er betegnet som en NGO.

Derfor ønsker SF nu en direkte vej ind til byrådet, hvor et nyt ungebyråd skal arbejde tættere på politikerne og blive et mere officielt talerør for kommunens unge i det politiske system.

Forslaget blev i går diskuteret på kommunens budgetmøde, og tirsdag vil det blive besluttet, om Ringkøbing-Skjern skal følge andre kommuners eksempel med et ungebyråd.

På Vestjysk Gymnasium i Tarm synes de unge, at forslaget ville gavne dem og andre, der ønsker at deltage i den demokratiske samtale.

- Jeg synes, det er en god idé. Det er en god mulighed for at engagere unge til at tage del i lokale miljøer. Så de kan danne en holdning samtidig med at ytre den, siger Sissel Nørremark (3.g).

Ungebyrådet skal tage udgangspunkt i unge mennesker mellem 13-18 år, der hver måned skal mødes at diskutere politiske tiltag og problemstillinger.

Forslaget vækker også stor interesse hos nogle allerede politisk interesserede unge, der synes, de unges stemme ikke bliver hørt nok i det politiske billede.

Asger Holm Ørskov er selv uddannelsesordfører for Radikale Ungdom, mens han går i 2.g på Vestjysk Gymnasium i Tarm.

- Det her er helt klart noget, jeg ville finde tid til. Jeg synes, det er superrelevant. I princippet synes jeg, det er dejligt at få flere engageret. Det er værdifuldt at have nogle, der ved noget og også ser tingene fra andre vinkler, siger han.

Ungebyrådet har fungeret i andre kommuner, såsom Aarhus, Aalborg og senest i Esbjerg. Formålet med Ungebyrådet i Ringkøbing-Skjern er at samle de unge, der er vidt spredt ud over det næsten 1500 kvadratkilometer store areal. 

Men det giver ikke blod på tanden for Venstre-medlem i økonomiudvalget, Jakob Agerbo.

- Vi tænker, det er et meget sympatisk forslag, men vi tror ikke på, at det kan lade sig gøre at få op at køre her i Ringkøbing-Skjern. Så derfor er vi ikke med på idéen, siger Venstre-politikeren.

Og det er især et problem med geografien, hvis man ønsker at nå ud til flest mulige meningsdannere, mener Jakob Agerbo (V).

- Jeg tror, det bliver svært at aktivere og motivere de unge mennesker, så det ville være de samme 2-3 stykker, der ville møde op, siger byrådsmedlemmet.

Den manglende tro på de unges engagement er også at finde hos de unge selv. 

- Jeg tror, unge kan bidrage en hel masse i debatten, som voksne ikke kan. Men jeg tror, der er for få unge, man rammer med forslaget. Så det giver nok flere omkostninger, end det gør godt, fortæller Filuca Saaby Hansen, som går i 2.g.

Hvis ungebyrådet bliver til noget, skal de unge selv skrive en ansøgning for at få en plads i rådet.

Men med de unges travle skemaer, der består af alt fra læsestof til fester, ser Filuca Saaby Hansen ikke, at hun vil klemme det ind i sit.

- Jeg synes, det kan være et godt tiltag. Især hvis man skal tage beslutninger om unge. Men det tror jeg ikke, jeg ville prioritere min tid på det. Især ikke med skole, arbejde og fritid, siger hun.