Mor er 'skuffet og irriteret': Brugte millioner på skolekøkken, men det har aldrig været i brug

Skærmbillede_13-9-2024_85228_www.tv2ostjylland.dk
Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Der var store planer for den nye Dybkærskolen i Silkeborg-forstaden Gødvad. Blandt andet om en stor kantine og et industrikøkken, der skulle tilbyde sund mad til eleverne.

Godt 2,7 millioner kroner er brugt på at bygge det moderne køkken, men elevernes forældre skal stadig smøre madpakkerne selv, for alt er ikke gået som forventet.

- Det er jeg utroligt ked af. Vi valgte skolen, fordi den profilerede sig med en madordning, siger Lene Friedrichsen, der er mor til to børn på Dybkærskolen.

Hun og andre forældre havde set frem til en madordning, og faktisk forstår hun ikke, hvorfor den ikke var klar, da skolen åbnede.

- Jeg er skuffet og irriteret. For mig svarer det til, at man har taget en ny skole i brug uden kloakering eller internet. For mig er madordningen lige så vigtig, siger hun.

Hun er sikker på, at forældrene var blevet lovet en madordning, og kigger man på dokumenter tilbage fra sagsbehandlingen af skolebyggeriet i 2019, da politikerne i børne- og ungeudvalget godkendte formuleringen, er der tilsyneladende noget om snakken.

"Skolen skal være værdiskabende for området ved at tilbyde varierende anvendelsesmuligheder. For eksempel ved at etablere et køkken, som kan tilbyde sund skolemad og fællesspisning, så alle børn og unge får gode madvaner," står der blandt andet.

Igen i september 2023 udtalte Anders Engel Jensen, projektleder i kommunens ejendomsafdeling, følgende til Midtjyllands Avis:

- Der bliver også et produktionskøkken, hvor der kan laves mad til børnene på skolen.

Ikke tænkt på driften

Skolebestyrelsen på Dybkærskolen kæmpede allerede inden indflytningen i januar med at finde en løsning, så der kunne komme skolemad til børnene.

Men de havde en udfordring, for der fulgte ikke penge med til at drive det nye skolekøkken, og når der skal prioriteres mellem skolelærere og kokke, er valget klart.

- Vi vil ikke have et køkken med medarbejdere på den bekostning, at vi har færre lærerkræfter eller færre penge til undervisning, lejrskoler eller materialer, siger Christian Møller Fløe, der er formand for skolebestyrelsen.

Han er glad for, at man har prioriteret undervisning og medarbejdertrivsel højest ved indflytningen, men han erkender samtidig, at man har fejlet i forhold til at levere et skolekøkken, der faktisk kan levere mad til børnene.

- Der blev ikke truffet nogen beslutning om, hvordan skal det her produktionskøkken skal drives. Der er nok ikke rigtig nogen, der har forholdt sig til det, siger han.

Det bekræfter Søren Kristensen, der var formand for børne- og ungeudvalget tilbage i 2019 og nuværende medlem af dagtilbuds-, skole- og familieudvalget som løsgænger.

- Da vi besluttede det, var det de langsigtede tanker og ikke selve driften, men der var en stor vision om køkkenet som samlingspunkt til både hallerne og skolen, fortæller Søren Kristensen.

Hvorfor egentlig skolemad?

Spørger man Lene Friedrichsen, hvorfor skolemaden er vigtig for hende, handler det ikke kun om at slippe for at smøre madpakker.

- Al forskning viser, at børn trives og lærer bedre, når de får et ordentligt mål til mad, siger hun.

Den påstand bekræfter Karen Wistoft, der i årevis har forsket i børn, mad, smag og læring.

- Skolemaden skal sikre, at børnene kan koncentrere sig, det kan man også kalde faglig trivsel. Skolemaden gør også, at de har bedre overskud til hinanden, og til at behandle hinanden godt og være en god kammerat, siger Karen Wistoft, der er docent på Københavns Professionshøjskole.

Strandet på skrivebordet

Skolebestyrelsen på Dybkærskolen har efter flere måneders arbejde nu fundet en løsning med en ekstern samarbejdspartner, der gerne vil drive skolekøkkenet, uden det får betydning for skolens budget.

- Vi var klar til at gå i gang, men så viste det sig i 11. time, at der manglede - hvad kan man sige - en politisk hjemmel for, at vi kan gøre det her, siger Christian Møller Fløe.

Så nu ligger sagen på et kommunalt skrivebord, da driftsmodellen skal godkendes af Silkeborg Kommune, før der kan komme gang i kødgryderne.

Byrådspolitiker Søren Kristensen mener, at det er udvalgsformand Gitte Willumsen (K), der må tage stilling til den konkrete sag, men han har dog alligevel sin egen mening.

- Hvis der er en skolebestyrelse, som arbejder på det her, så synes jeg, det er vigtigt, vi politikere får kigget på det, siger han til TV2 Østjylland.

TV2 Østjylland har forsøgt at få en kommentar fra Gitte Willumsen, men det har ikke været muligt.