Nanna skulle være alene til nytår: Så gjorde hun noget virkelig modigt

En aftale blev aflyst, og så lignede det, at Nanna Klint måtte fejre nytår alene. Men så fik hun en idé.

3:23
Mandag besøgte Nanna Klint TV MIDTVEST's studie for at fortælle om sin nytårsaften.

Nanna Klint fra Viborg havde egentlig en aftale til nytår. Men da hendes veninde meldte afbud, så det pludselig ud til, at hun måtte hoppe ind i de nye år alene. 

Men når klokken slår 12 i morgen, kommer Nanna ikke til at være alene. 

For hun lavede nemlig et opslag på Facebook, hvor hun åbent fortalte, at hun skulle ufrivlligt skulle være alene. Hun skrev videre, at hun gerne ville være i selskab med andre på dagen, og at hun derfor vil høre, om nogen ville åbne deres dør for hende. 

Og det var der. 

Faktisk endte det med, at Nanna havde flere forskellige nytårsfester at vælge i mellem. 

- Opslaget blev taget helt fantastisk imod og syv forskellige personer valgte at åbne deres dør for mig, sagde hun mandag. 

Hun skal derfor fejre aftenen med en familie i Frederiks. De skal bruge aftenen sammen med nogle venner og valgte at invitere Nanna med til deres fest. 

Hun er derfor glad for, at hun valgte at række ud og fortælle om sin situation. Situationen er nu vendt til, at hun skal til en nytårsfest, som hun glæder sig til. 

- Jeg har fulgt min mavefornemmelse, og jeg glæder mig bare til at komme afsted, siger Nanna.