Julias mand er på vej til Ukraine: - Jeg har ikke sovet i nat

Ukrainske Julia Gabriella vinkede farvel til sin lettiske mand Raitis Gabriel, da han tidligere torsdag kørte afsted fra Ådum ved Skjern mod den ukrainske grænse.

I denne omgang har hendes mand sammen med flere andre repareret tre biler og flere motorcykler, som soldaterne kan bruge.

- De mange forrige gange har vi selv betalt eller doneret. Første gang donerede min mand sin egen bil, fortæller Julia Gabriella, der fortæller, at de tre biler, der skal med denne gang, er doneret af frivillige danskere.

I ti år har Julia Gabriella boet i Danmark. Hun læser på nuværende tidspunkt til laborant. Selvom hun betragter Danmark som sit hjem, så har hun svært ved at glemme de mange barndomsvenner og familiemedlemmer, som hver dag kæmper for deres frihed.

- Vi har hjulpet forskellige. Først mine fætre og sidenhen mine barndomsvenner, der er ved fronten, siger hun.

Der er sket en forandring siden krigens udbrud 24. februar 2022, påpeger Julia Gabriella, der hører fra soldaterne, at de føler sig glemt.

- Soldaterne føler sig glemt. Folk har glemt, at der er krig i Ukraine. Mange, også dem fra de sikre steder i Ukraine, er blevet trætte af at hjælpe, siger Julia Gabriella, der sætter stor pris på, hvor behjælpelige danskerne stadig er.

Til tider får Julia Gabriella også meldinger fra nære venner og familie, der sætter stor pris på den hjælp, som de får.

Senest fik hun en video fra hendes gamle barndomsven, der havde taget de generatorer i brug, som parret afleverede i efteråret.

Julia Gabriella har godt nok to små børn, men hun har været i Ukraine flere gange. En af gangene var hun kun 17 kilometer fra de russiske soldater, hvilket stadig sidder i hende.

- Det larmede rigtigt meget. Og det gjorde stort indtryk på mig at se, hvor smadrede byerne var, fortæller hun og fortsætter:

- Det tog mig noget tid at komme mig efter. Jeg følte først, jeg var mig selv efter en måneds tid.

- Jeg har ikke sovet i nat, siger en bekymret Julia Gabriella, der på skift med sin mand tager turen til Ukraine, for at deres børn har mindst én forælder, hvis der skulle ske dem noget.

Denne gang er manden taget afsted med fem andre frivillige. De tre biler og en minibus kørte afsted fra Ådum klokken 10.30 torsdag formiddag.

En af de frivillige er Michael Dansbo, der selv er fra Ådum. Han sidder i minibussen, men er ikke nær så bekymret som Julia Gabriella.

- Jeg er slet ikke bange. Selvfølgelig kommer vi til at se ting, vi ikke har lyst til at se. Det, vi gør, redder ikke alle, men det hjælper nogen, siger Michael Dansbo, der hentyder til, at det nok er værst for familien derhjemme.

Det er Michael Dansbos første tur til Ukraine, men både konen og ham har hjulpet flere gange, så da Michael spurgte om en tur til det krigsramte land, havde konen svært ved at sige nej.

- Min kone hentede flygtninge i Polen, da krigen brød ud, så hun havde ikke så meget at sige til, at jeg gerne ville afsted, fortæller han.

Minibussen er fyldt med medicinsk udstyr, såsom rullestole, krykker og kateterposer. Der er dog særligt én ting, som han er ekstra begejstret for.

- Vi har fiskenet med til at fange droner, fortæller Michael Dansbo og fortsætter:

- Dronerne kan nemlig ikke skære fiskenettet i stykker, men det kan de med de sløringsnet, som soldaterne ellers bruger.

Turen er lang. Derfor skal de overnatte i Ukraines hovedstad Kiev. Det var ikke helt sådan, Michael Dansbo havde drømt om at se landet.

- Det stod ikke lige på min bucketlist. Jeg har længe gerne ville besøge landet - men på ingen måde nu her, fortæller han.

Er du ikke bange for at sove i et krigshærget land?

- Det, jeg frygtet mest, er nok, at der ikke er strøm, da jeg sover med maskine om natten.

Michael Dansbo skal ikke helt til frontlinjen, da han skal aflevere udstyret på et genoptræningscenter. Han regner dog først med at være tilbage om ti dage, da han skal vente på de andre, der skal tæt på frontlinjen. Blandt andet Julia Gabriellas mand Raitis Gabriel.