Først efter OL kunne han tænke på, hvor meget han egentlig havde været igennem

Turpal Bisultanov er født i Tjetjenien og kom som flygtning til Danmark i 2007, hvor han og familien blev indlogeret på et asylcenter i Herning.

Sammen med sine brødre søgte de et fællesskab, og de begyndte til brydning i den lokale klub.

- Det var egentlig min storebror, som tvang mig til at begynde til brydning. Men lynhurtigt blev det til en livsstil, fortæller Turpal i TV 2 Play-programmet 'Paris 2024: øjeblikke, der ændrer alt'.

En aften sad han i klubben sammen med de andre medlemmer og så de olympiske lege fra London i 2012 i tv. Her besluttede han sig for, at OL skulle være hans mål. På det tidspunkt var han 11 år gammel.

Turpal Bisultanov viste hurtigt, at han havde et enestående talent og markerede sig med årene som én af Danmarks bedste brydere med sin gode teknik, udholdenhed og styrke.

I 2019 tog han derfor springet fra Herning til Nykøbing Falster for at blive en del det nationale brydekraftcenter. Her kunne Bisultanov få den bedste træning i professionelle rammer, og samtidig tog han også en studentereksamen, som han fik i 2022.

Statsborgerskabet og OL-kvalifikationen

Gennembruddet på den internationale scene kom i 2021, hvor Turpal vandt guld ved junior-EM og sølv ved U23-EM. Året efter tog han et skridt op i seniorklassen og hentede guld ved europamesterskaberne i Tyskland og sølv ved verdensmesterskaberne i Serbien.

Nu var drømmen om at komme til OL pludselig kommet meget tættere på.

Der var bare et problem. Turpal Bisultanov havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab og derfor ingen mulighed for at deltage ved et OL. Derudover kæmpede han også med en skulderskade det meste af 2023.

- Jeg kunne godt mærke presset fra medierne, menneskerne omkring mig og klubben. Alle forventede, at jeg skulle til OL. Men jeg tror ikke, folk tænkte på, hvad jeg skulle og havde været igennem. Men jeg kunne godt mærke, at jeg var en presset mand.

Derfor var det en glad mand, der efter en bestået indfødsretsprøve kunne modtage sit danske statsborgerskab ved en ceremoni 8. august 2023 – et år inden OL i Paris.

Nu gik jagten ind på at kvalificere sig til OL i Paris, også selvom Turpal Bisultanov ikke var sin skulderskade helt kvit. Men drømmen om OL brast – det troede han i hvert fald – da han ikke formåede at kvalificere sig ved stævnerne i henholdsvis Baku og Istanbul.

Men på grund af et afbud fra Rusland, som nægtede at stille op under neutralt flag på grund af krigen i Ukraine, fik Turpal Bisultanov alligevel sin drøm opfyldt. Han blev udtaget på allersidste mandat tre uger inden første kamp i Paris.

- Jeg har altid drømt om at komme til OL, siden jeg var helt lille. Men jeg har været meget igennem for at komme dertil. Og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at OL kunne ændre mit liv, som det har gjort.

En rutsjebanetur

Der var store følelser på spil, da Bisultanov endelig stod til OL i Paris. Det fik man et synligt bevis på, efter den danske bryder tabte sin ottendedelsfinale til bulgarske Semen Novikov. I mixed zone, hvor alle journalisterne ventede på at snakke med ham efter kampen, brød han sammen. Nederlaget på 5-1 gjorde ondt. Og tanken om, at han skulle vente fire år for at få en ny chance ved næste OL, var ubærlig.

- Det kan godt være, at en stor, stærk bryder ligner én, der ikke kan knække sammen. Men det gjorde jeg den dag, fortæller Turpal.

Men selvom Turpal Bisultanovtabte sin ottendedelsfinale, var det ikke sikkert, at han var færdig ved OL i Paris. Nu skulle han bare væbne sig med tålmodighed.

For særlige regler i brydning betyder, at de modstandere, som de to finalister besejrer på deres vej, indtræder i en opsamlingsturnering, hvor der er bronze på højkant. Og det var netop det, der skete. Det betød, at han nu skulle kæmpe om bronze.

Dagen efter sin ottendedelsfinale tog Turpal Bisultanov hul på opsamlingsturneringen, hvor han skulle op mod Lasha Gobadze. Den dengang 22-årige dansker besejrede georgieren med overbevisende 6-0 og skulle nu op mod den forsvarende verdensmester David Losonczi fra Ungarn i bronzekampen.

Men en forsvarende verdensmester rystede ikke Turpal.

Efter et minut sikrede Turpal nemlig det første point, da Losonczi blev dømt for at være passiv.

Ungareren måtte derfor ned på måtten at ligge, men det lykkedes ikke danskeren at bryde yderligere et point ud af situationen. Ved anden omgang lykkes det Losonczi at udligne. Nu blev det en rigtig gyser.

Med et minut tilbage fik danskeren overtaget, og det lykkedes at få ungareren ned på ryggen. Så stod der 2-1 til Turpal Bisultanov, og bronzen var næsten i hus.

- Jeg tror, de sidste minutter, hvor han begyndte at sætte sig i knæ, var jeg sikker på, at den var hjemme, siger Turpal.

Sekunderne tikkede. Til sidst var de væk. Bronzen var en realitet. Og rutsjebaneturen fra nederlag til sejr blev hurtigt glemt. For nu var barnedrømmen gået i opfyldelse.

- Jeg tror ikke på det faktisk. Jeg står og nikker til min træner og siger: "Hvad fanden er der sket?" Han løber bare ind og kaster mig rundt. Det er de færreste, der smiler, mens man bliver kastet rundt i luften, griner Turpal Bisultanov.

- Jeg fik dansk pas 8. august 2023, og så fik jeg OL-bronze den 8. august 2024. Det var et vanvittigt år fra at få dansk pas til ikke at kvalificere sig til at kvalificere sig og få OL-pladsen alligevel – til at vinde en OL-medalje og så lige pludselig kunne sige: "Nu er jeg en OL-medalist", siger Turpal og fortsætter:

- Det var en forløsning, en kæmpe forløsning, at det nu endelig var lykkedes. Den her drøm var gået i opfyldelse. Det hele gik bare så stærkt. Jeg ville ønske, man kunne spole tiden tilbage.

Et kongeligt håndtryk

Efter OL i Paris inviterede kongefamilien de danske OL-atleter til en reception på Fredensborg Slot, hvor de blev hyldet og anerkendt for deres OL-deltagelse. Her var Turpal også inviteret.

- Da jeg kommer ind til kongen, tror jeg, han siger: "Godt klaret med OL-medaljen."

Turpal Bisultanov kendte i forvejen en del til historien om den danske kongefamilie. I forbindelse med sin indfødsretsprøve skulle han læse om kongerækker og danske slotte.

- Jeg er jo meget fan af, at vi har en kongefamilie. Også fordi jeg op til den her danskprøve har læst en masse historier om kongefamilien nu og førhen.

- Det er bare stort som flygtning. Jeg havde aldrig turdet drømme om at møde kongen. Det var virkelig et rørende øjeblik at snakke med kongen af Danmark, siger han.

Ingen OL-blues

Det er et kendt fænomen, at atleter kan blive ramt af de såkaldte OL-blues. Men det er langt fra tilfældet hos Turpal Bisultanov. Snarere tværtimod.

- Jeg kunne mærke, at der var rigtig meget uro op til OL. Men da det var overstået, lavede jeg en kæmpe udånding og tænkte tilbage på … hold kæft, hvor har jeg egentlig været meget igennem. Man mærker jo ikke, hvor meget man er igennem, når man er i momentet.

2023 og frem til OL var på flere måder en kamp. Først en kamp om det danske statsborgerskab, så en skulderskade og så en misset OL-kvalifikation til alligevel at kvalificere sig. Og så blev OL-debuten til et nederlag, men en ny chance gav ham fornyede kræfter, og endelig stod Turpal Bisultanov til sidst på podiet i Paris med en OL-bronzemedalje.

- Jeg er egentlig bare gladere, end jeg var, inden jeg tog til OL. Og jeg er et meget bedre sted nu, siger Turpal og fortsætter:

- OL har givet mig mere ro som menneske, både det der har været op til OL, men også, det der skete til OL, har gjort, at jeg ser livet på en lidt anden måde. Det med aldrig at give op. Det er virkelig en ting, man kan bruge, og kæmpe for sine drømme. Hvis jeg havde givet op, så havde jeg ikke siddet her nu.

Se 'Paris 2024: øjeblikke, der ændrer alt'på TV 2 Play. Bryderen Turpal Bisultanov, håndboldspiller Sandra Toft og bordtennisspiller Anders Lind fortæller om, hvordan OL i Paris har påvirket deres liv. De fortæller også om de store øjeblikke, da deres kolleger vandt OL-medaljer.