Speedbåd sejlede alene rundt ved Silkeborg
Vidner har set en tom båd sejle baglæns på Silkeborgsøerne ved Sejs
Opdatering
Opdatering klokken 08.21:
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det sandsynligvis er drengestreger, som er årsagen til den førerløse båd, da snoren tydeligt var skåret over og der aftenen før var meldinger om ballade og fest i området. Ejeren har hentet båden, og sagen er dermed lukket, fortæller vagtchefen.
Midtjysk Brand & Redning fik torsdag morgen klokken 06:28 en anmeldelse om en mulig drukneulykke ved Silkeborg.
- Et vidne har set en tom båd sejle baglæns rundt i cirkler i Brassø ved det grønne område 'De Små Fisk', forklarer indsatsleder Lasse Magnussen fra Midtjysk Brand & Redning, og fortsætter:
- Vi sejler ud med vores gummibåd og får hurtigt fat i den.
Speedbåden ligger nu fortøjret ved en bådebro ud for hotellet Ny Hattenæs, mens politi og brandvæsen eftersøger området og omstændighederne omkring båden.