Opsigtsvækkende tal på vej – landbruget kan pludselig være tættere på mål om CO2-reduktioner, erfarer TV 2

Når der i slutningen af april kommer nye tal for den danske klimaindsats, vil der være nye og opsigtsvækkende tal for landbrugssektorens CO₂-udledning.

Det erfarer TV 2.

Torsdag vil der blive offentliggjort en ny fremskrivning fra Københavns Universitet med tal for, hvor meget CO₂, de danske skove optager.

Og her vil fremskrivningen ifølge TV 2s oplysninger vise, at skovene i 2030 forventes at optage over en million tons CO₂ mere end hidtil antaget.

I klimaregnskabet hører skov under samme gruppe som landbrug, og derfor kan de nye tal potentielt få stor betydning for landbrugets reduktionsbehov frem mod 2030 og dermed også de højspændte diskussioner om en kommende CO₂-afgift for landbruget.

Årsagen til de nye tal skyldes ifølge TV 2s oplysninger en ny opgørelsesmetode, hvor der tages højde for, at træerne fældes senere og vokser hurtigere end hidtil ventet.

TV 2 har kontaktet Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker og sektionsleder på Københavns Universitet, som står bag den nye klimafremskrivning for skov, der offentliggøres sidst i april. Han vil ikke bekræfte TV 2s oplysninger, men siger:

- Der er noget, der tyder på, at skovenes bidrag til klimaet kan værre større end tidligere forudsagt, siger han.

Kan være tæt på målstregen

Landbrugets reduktionsbehov for at nå klimalovens mål i 2030 er omdiskuteret og forbundet med en betydeligt usikkerhed. Men i løbet af det seneste år er reduktionsmålet nedjusteret betragteligt.

Det skyldes især, at der i januar 2024 kom nye tal for lavbundsjorde, der reducerede landbrugets CO₂-udledninger med omkring to millioner tons og gjorde, at regeringen erklærede 2025-målsætningen indfriet.

Da det såkaldte Svarer-udvalg i februar kom med bud på, hvordan en fremtidig CO₂-afgift for landbruget kan se ud, tog udvalget udgangspunkt i, at landbrugssektoren skal levere en reduktion på 2,5 millioner tons CO₂ i 2030.

Udvalget har dog ikke taget højde for de nye tal for skovenes øgede CO₂-optag. Og med et ekstraoptag på over en million i 2030 kan landbruget pludselig være rykket et godt stykke tættere på målet.

Ifølge økonomiprofessor Michael Svarer, der stod i spidsen for Svarer-udvalget, har forudsætningerne for de foreslåede afgiftsmodeller ændret sig med de nye tal.

- Det reducerer behovet for, hvor meget man skal gøre før 2030 for at opfylde målsætningen, siger Michael Svarer til TV 2.

En målstreg i bevægelse

Selvom de nye tal for skovene altså kan bringe landbruget tættere på 2030-målstregen er det ikke givet, det fortsætter med at være sådan.

Målstregen har det nemlig med at flytte sig, og enten senere i 2024 eller i 2025 ventes endnu en ny opgørelse for lavbundsjordes udledning, og den kan betyde, at landbrugets reduktionsbehov igen bliver større.

Derudover er de nye tal for skov en fremskrivning og ikke nødvendigvis en spejling af, hvordan virkeligheden bliver.

Uden at ville gå ind i konkrete tal siger Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet, at der generelt er en stor usikkerhed forbundet med at lave fremskrivninger af skovenes CO₂-optag.

Eksempelvis kan en orkan, som den vi så i december 1999, vælte så mange træer, at der i klimaregnskabet pludseligt bliver frigivet flere millioner tons CO₂.

- Vi laver det bedste estimat for skovenes betydning for klimaet, men det er altid usikkert at spå om fremtiden, siger han.

CO₂ kan slippe fri igen

Ifølge Erik Tang, der er seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, er det isoleret set en god nyhed for klimaet, at træerne optager mere CO₂. Der er dog et stort men, siger han.

For klimaeffekten afhænger nemlig af, hvordan skovenes træer bruges. Og hvis det fortsætter som for øjeblikket, hvor langt størstedelen af det danske træ går til energiproduktion, så bliver den bundne CO₂ i træerne blot udledt senere, og så har det samlet ikke hjulpet klimaet meget.

Det bedste vil derfor være, hvis vi i højere grad begynder at bruge træerne til eksempelvis at lave nye bygninger, så CO₂’en ikke frigives, mener Erik Tang.

- Det endelige facit for klimaet afhænger af, hvordan vi bruger træet, når det fældes, og der bruger vi en stor del af det forkert lige nu, siger han.

Advarer mod at læne sig tilbage

Nyheden om skovenes øgede CO₂-optag kommer samtidig med, at der er store politiske diskussioner om en kommende CO₂-afgift for landbruget.

En såkaldt grøn trepart bestående af blandt andet Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og repræsentanter for regeringen forsøger for øjeblikket at blive enige om en afgiftsmodel.

Men de nye tal må ikke betyde, at kravene til landbruget slækkes, mener Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

- Det her ændrer ikke på, at der er behov for en CO₂-afgift på landbruget. Erhvervet skal selvfølgelig levere på den grønne omstilling på linje med resten af samfundet, og der er også klimamål efter 2030, som gør det helt nødvendigt at komme i gang nu, siger Maria Reumert Gjerding og tilføjer, at der er tale om usikre tal, som løbende kan ændre sig flere millioner tons i den ene eller anden retning år for år.

- Vi skal sikre en CO₂-afgift, der lægger en fast ramme om landbrugets langsigtede grønne omstilling. Og uanset, at man nu laver en opgørelse, hvor man konstaterer, at træerne optager mere, er behovet for landbrugets grønne omstilling ikke blevet mindre.

Det er Karsten Capion, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito, enig i.

- Verden slutter ikke i 2030, og landbruget vil udgøre over halvdelen af vores udledninger om et årti, så vi har brug for mere klimahandling for at indfri de langsigtede mål.

- En midlertidig udsættelse af skovhugsten gør, at vi får færre udledninger på kort sigt, men vi kan forvente, at udledningerne stiger igen på længere sigt. Derfor går det ikke at udskyde handling. Der er brug for at reducere i alle sektorer hurtigst muligt, siger Karsten Capion og understreger, at han ikke kan bekræfte TV 2s tal for øget optag fra skovene.

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, har ikke ønsket at udtale sig.