Den fortabte præst: Kedede sig næsten til egne gudstjenester

Da Peter Krabbe-Larsen endelig kunne kalde sig præst, efter en lidt bumlet vej for at få retten til at bære den sorte kjole, måtte han erkende, at jobbet ikke levede helt op til hans forventninger.

- Jeg begyndte at tvivle på, om det var det, jeg skulle, fortæller han.

De drømme, Peter Krabbe-Larsen havde håbet at føre med sig ind i Guds hus, blev aldrig rigtigt til virkelighed, og han gjorde en trist opdagelse.

- Den her glæde, som kristendommen er udtryk for, den lever vi ikke rigtigt ud i kirken.

- Jeg kunne næsten kede mig til mine egne gudstjenester, fortæller han.

De, der virkelig manglede hjælp, udeblev

Og så havde Peter Krabbe-Larsen også bemærket, at det kun var en bestemt gruppe mennesker, der kom i kirken.

- I kirken var det de pæne borgerlige, der kom til gudstjeneste. Jeg kunne jo godt tænke mig, at kirkerne blev fyldt med mennesker, der havde behov.

For som Peter Krabbe-Larsen siger om sit store forbillede:

- Jesus omgav sig med dem, der virkelig havde brug for hjælp.

På bunden af flasken

Efter svære overvejelser blev præstekjolen gemt helt af vejen. I stedet fik han job som gademedarbejder, og det var nogle helt andre skæbner, han mødte derude på vejene.

- Jeg følte virkeligt, at det var en søgende menighed. Der på bunden af flasken - der prøver man at finde meningen med livet ikke, siger Peter Krabbe-Larsen eftertænksomt.

- Jeg var ikke ansat som præst, men jeg følte mig rigtigt meget som præst. Jeg hed jo bare præsten. Hej præst, råbte de til mig.

Endelig fik Peter Krabbe-Larsen lov at gøre den forskel, han savnede i kirken.

Han fik syv år på gaden, inden ordningen blev fjernet, så det ikke længere kunne brødføde ham.

Efter syv år på gaden

Efter at have rundet andre jobs, hvor han blandt andet forsøgte sig som ejendomsmægler, er han i dag tilbage i den sorte kjole - nu i Struer. Med sig har præsten vigtig lærdom fra de syv år på gaden.

- Det er vigtigt at se på mennesker, som dem de er og ikke dem, de ser ud til at være.

- Det kan godt være, jeg var fordomsfri, men jeg har lært at blive endnu mere fordomsfri i den tid på gaden, fastslår Peter Krabbe-Larsen.

Ikke den store forskel på præst og ejendomsmægler

Han er Ugens Gæst. I programmet fortæller Peter Krabbe-Larsen også om, hvorfor valget stod mellem at blive jord- og betonarbejder og præst.

Og så får vi også indblik i, hvorfor han afbrød sit præstestudie, som var ved at køre af sporet. Kassedamerne i Bilka hjalp ham dog tilbage på rette kurs. Hvordan det hænger sammen, forklarer han også i tv-udsendelsen.

Tiden som ejendomsmægler får heller ikke lov at snige sig udenom samtalen. Peter Krabbe-Larsen mener faktisk ikke, der er den helt store forskel på at være præst og ejendomsmægler.

- Som ejendomsmægler, så sælger man jordiske boliger, og som præst så sælger man jo himmelske boliger, siger han med et smil. 

Seeren får også indblik i, hvordan Peter Krabbe-Larsen gjorde ungdomsoprør i et kristent miljø.