Ikke den sædvanlige fortælling: Unge lærer om nye sider af 2. verdenskrig

Historielærerne på landets gymnasier bestemmer selv, om de vil inddrage 2. Verdenskrig i undervisningen, og det er det langt fra alle, der vælger det. 

Henrik Damgaard Andersen er lærer på Viborg Gymnasium og HF, og han er én af dem, der har valgt at gøre det. Men det er ikke noget, han plejer at gøre. Nu har han dog fået en særlig mulighed.

- Normalt er eleverne godt klædt på, når de kommer fra folkeskolen, men jeg valgte det på grund af en mulighed for et spændende samarbejde med Viborg Museum, forklarer historielærer Henrik Damgaard Andersen.

Viborg museum har overtaget den gamle Vestre Landsret, og i den forbindelse vil de gerne være med til at formidle retsopgøret efter anden verdenskrig til unge mennesker, og der så gymnasielæreren en god mulighed.

- Så var der en lokal fortælling, vi kunne tage fat i og både arbejde med 2. Verdenskrig og samtidig sætte fokus på vores demokrati i en krisetid, tilføjer Henrik Damgaard Andersen.

Retsopgøret 

Det er dog ikke bare den sædvanlige fortælling om krigen, gymnasieeleverne bliver undervist i. De har nemlig fokus på retsopgøret.

Retsopgøret er et meget omdiskuteret kapitel i Danmarkshistorien. Efter krigen var hadet til besættelsesmagten stort, og i flere lande førte befrielsen til selvtægt. Dødsstraffen var afskaffet i Danmark, men for at dæmpe den ophedede folkestemning blev den genindført i 1945 - med tilbagevirkende kraft.

16 mennesker, der på den ene eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne, blev dømt i Vestre Landsret i Viborg og senere henrettet i Undallslund Plantage uden for byen.

- Jeg har aldrig hørt om det før, selv om vi har haft om 2. Verdenskrig i folkeskolen. Jeg synes, det er rystende, at der er så vigtig en del af historien, vi aldrig har hørt om, fortæller Mette Brings Larsen. 

Hun går i 3.B på Viborg Gymnasium og HF og synes, at krigen er så spændende, at hun også valgte at skrive sin store SRP-opgave om netop 2. Verdenskrig.

Hendes klassekammerat Oliver Kimø synes også, undervisningen har åbnet hans øjne for nye sider af krigen. 

- Det er ikke noget, jeg sådan har nørdet, men jeg synes, det et vildt at tænke på, at der er nogen, der er blevet henrettet lige her uden for byen. Måske af nogen fra byen, fortæller han.

Glæde på museet

På museet er de glade for de unges interesse for krigen og ikke mindst retsopgøret.

- Det er vigtigt at vide, hvad der er interessant for de unge. Og retsopgøret er uhyre vigtigt, for det er ingen selvfølge, at vi har en retsstat, forklarer retshistoriker Dorte Kook Lyngholm og uddyber:

- Vi ser jo af og til, at det ryster lidt i retsstatens fundament. Vi ser også en lille smule af det nu under den nuværende Corona-krise, hvor der for eksempel bliver skruet lidt på nogle grundlovssikrede frihedsrettigheder. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden holder øje med, om det der bliver gjort er fornuftigt.

Meget mere end en krig

For Henrik Damgaard Andersen har det været et spændende forløb. 

- Det her er ikke kun en krig med kanoner og kugler. Det er også værdier, der er på spil, forklarer han. 

Han har både inddraget udvisning af IS-krigere og de grundlovssikrede rettigheder under coronakrisen i historieundervisningen. Og eleverne er klar til at diskutere.

- Jeg har faktisk oplevet, at der er kommet nogle spørgsmål, som var mere kritiske i forhold til vores demokrati, end jeg normalt forventer, forklarer han.

For historielæreren er det ypperste mål at sende en flok elever ud i verden, som kan argumentere på et sagligt grundlag, og det mener han forløbet med museet har bidraget til, fordi det har gjort undervisningen vedkommende for eleverne.

- Jeg synes, det har været et spændende samarbejde, som jeg godt kunne tænke mig at bygge videre på, slutter han.