Spritbilister får nyt tilbud af politiet: - Det kræver selverkendelse

Antallet af spiritusbilister, der bliver stoppet af Midt- og Vestjyllands Politi, er større end nogen anden politikreds i landet.

Sidste år blev 774 bilister sigtet for spirituskørsel i regionen. Fællesnævneren for flere af disse bilister var, at det ikke var første gang, at alkometeret slog ud, efter de havde pustet i det.

Det fortæller færdselslederen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Glintborg.

For at komme denne tendens til livs har politiet derfor indgået et samarbejde med Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro.

- Når politiet stopper bilister, hvor der er fornemmelse af, at det er andet end bare en svipser, kan politiet kontakte en lokal rusmiddelbehandler, som kan ringe pågældende op. Det kræver, at vedkommende siger ja tak og skriver under på samtykke, siger Natalie Nymann, der er rusmiddelbehandler på Center For Rusmiddel og Forebyggelse.

Samarbejdet har i første omgang en prøveperiode på to år. Det starter i foråret 2020.

Svensk inspiration

Over de seneste fire år er det ikke lykkes for Midt- og Vestjyllands Politi at nedbringe antallet af spirituspåvirkede bilister.

Den tendens ærgrer Henrik Glintborg.

- Vi er rigtig trætte af det. At køre i spirituspåvirket tilstand er noget af det allermest farlige og uansvarlige, man kan gøre i trafikken, siger han.

Inspiration fra en studietur til det svenske færdselspoliti har fået færdselslederen til at indgå samarbejdet med Center for Rusmiddel og Forebyggelse.

- For et par år siden var vi på en studietur til færdselspolitiet i Sverige. Der har de nogle virkelig gode resultater, når de kan spørge spritbilisten, om vedkommende har et problem. Hvis spritbilisten så siger ja, kan man gå ind og give et tilbud om, at vedkommende kan indgå i et afvænningsforløb. Det, tror jeg, kan afhjælpe mange spritbilister, lyder det fra Henrik Glintborg.

Det kræver selverkendelse

Det kræver samarbejdsvillige bilister, hvis prøveperioden på to år skal omveksles til en permanent ordning.

For før, at Center for Rusmiddel og Forebyggelse overhovedet kan starte et afvænningsforløb med en spiritusbilist, skal vedkommende først erkende, at han eller hun har et problem.

- Det kræver, at man ser indad og kan se sig selv i spejlet og sige: ”Okay, jeg har noget, jeg skal have hjælp til.” Det kræver noget selverkendelse, påpeger Natalie Nymann.

Når den sigtede spiritusbilist har sagt ja til tilbuddet, starter forløbet.

Det indeholder en startende telefonsamtale, hvor behandler og bilist lægger fast, hvilket omfang tilbuddet skal have. Det sker gennem en uformel snak, hvor de to parter sammen skal finde årsagen til, at bilisten blev stoppet med alkohol i blodet.

Det er dog ikke alle spiritusbilister, som politiet forventer at få igennem et afvænningsforløb. Men der er en klar målsætning.

- Den hærdede alkoholiker kan vi ikke nå ind til. Men erfaringer fra Sverige viser, at hver tiende spritbilist, de standser, siger ja til tilbuddet. Kan vi nå nogenlunde det samme her, synes jeg, at vi er nået et rigtig godt stykke af vejen, siger Henrik Glintborg.