Fjorden er ikke dyb nok: Limfjordshavne lider

Det går godt for havnen i Thyborøn. Så godt, at den nu for første gang ligger i top 10 over mest benyttede godshavne i landet. Men den slags succes ser limfjordshavnene langt efter.

Lige nu er vanddybden i sejlrenden i Limfjorden på fire meter, og det er ikke nok, fortæller formanden for Sammenslutningen af vestlige limfjordshavne.

- Der er ikke ret mange på markedet, der sejler ind til os, og priserne på godset, der kan sejles i mindre skibe, er blevet for høje. Derfor er vi nødt til at få nogle skibe ind i fremtiden, der kan tage dobbelt så meget gods med, forklarer Jens Peter Hedevang.

Derfor har foreningen i flere år kæmpet for at få uddybet sejlrenden til fem meter i stedet for de fire.

Irriterede kunder

Mollerup Mølle på Mors er en af de virksomheder, der hver uge får gods hjem via havnene enten i Nykøbing eller Skive. Men mængderne af gods bliver større og større, og virksomheden kan derfor ikke tage imod alt det, de vil.

- Det betyder da ret meget. For nu skal vi køre til Aarhus eller Aalborg, for de har nogle andre vanddybder. Det er simpelt nok at lave det herude også, siger direktøren ved møllen, Kresten Pedersen.

En af de havne, der har mærket konsekvensen ved den lave vanddybde er Struer havn. I 2011 sagde OK Energi farvel, efter de siden 1979 havde benyttet havnen til brændstof.

- Det var primært på grund af besejlingen deroppe. Vi kunne ikke komme ind med større skibe. Det var den væsentligste årsag. Hvis vi kunne komme ind med større skibe, så var vi ikke stoppet på det tidspunkt, forklarer forsyningschef ved OK Energi, Per Gregersen.

Statens hjælp

Hvis sejlrenden skal gøres dybere, så kræver det en statslig investering på 65 millioner kroner.

Det skal der nu kigges nærmere på.

- Nu vil jeg spørge miljøministeren, hvad status er i den her sag. Jeg tror på, de vestlige limfjordshavne vil være med til at klæde mig godt på i sagen, inden jeg mødes med ministeren om det. Så må vi se, om vi kan få sparket gang i det, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

De vestlige limfjordshavne har gjort første del af arbejdet og brugt en halv million kroner på tekniske undersøgelser. De penge skal bane vejen for mere erhvervstrafik i Limfjorden.

- Hvis vi ikke får gjort noget ved det her, så eksisterer vi ikke om ti år, siger Jens Peter Hedevang.

Det er Staten, der skal betale for hovedsejlrenden. Så skal de respektive havne selv sørge for udgravninger ind til hver havn.