Formand: - Færre fugle er katastrofalt

Mange fugle vil ikke længere bo på de danske marker. Nye tal viser nemlig, at det er blevet lidt for fredeligt ude på landet, fordi flere fuglearter i løbet af de seneste 40 år er blevet halveret i antal.

Således er der blevet tre millioner færre fugle på landbrugsjorden i Danmark, og det ærgrer Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening. Han tøver ikke med at kalde udviklingen for en katastrofe.

- For 40 år siden ville der være masser af viber i sådan et lavtliggende område som det her. De er simpelthen væk. Det betyder, at man ikke får oplevet foråret på samme måde, som man gjorde for 40 år siden, og det er katastrofalt, siger Egon Østergaard.

Dansk Ornitologisk Forening har talt 22 forskellige arter, som yngler i det åbne land, og i jorden finder de forklaringen på den massive fugleflugt.

- De kan for det første ikke lide, at man sprøjter så meget, som man gør, for så forsvinder noget af fødegrundlaget. Og så kan de godt lide, at der er nogle små hjørner, nogle små oaser, hvor man ikke dyrker landbrug, fortæller Egon Østergaard. 

Ifølge formanden kan man allerede høre konsekvenserne af de manglende fugle i naturen.

- Det betyder jo reelt, at der er færre fugle, der synger, hvis man er herude i naturen, siger Egon Østergaard.

Men hvor alvorligt er det, udover at det selvfølgelig er hyggeligt at høre fuglesang?

- Man kan sikkert have et udmærket liv uden at høre lærken, men jeg tror, at de fleste sætter pris på, at der er noget liv omkring dem, og at der er noget sang, når man går tur i skove eller på marken, siger Egon Østergaard.

Landbruget skal have tid

En af de landmænd, der forsøger at tage hensyn til fuglelivet, er Jesper Thomsen, der har et landbrug nord for Skive.

- Jamen som I kan høre, så fløjter fuglene på livet løs, så man kunne jo tro, det virker, siger Jesper Thomsen stående på en af sine marker.

Han er én af flere landmænd, der ikke sår afgrøder på en lille del af sin jord for at skabe små lommer til insekter, vildt og fugle. Selvom tallene fortæller, at det tilsyneladende ikke virker, hvis man ser på det faldende antal af fugle, så mener Jesper Thomsen ikke, at det er så slemt.

- Tallene skal jo også lige have lidt tid til at vænne sig. Tingene så meget anderledes ud for 30 år siden, for alt var jo meget mere intensivt. I dag har vi flere afgrøder på vores marker og mange efterafgrøder. Jeg tror, at det nok skal blive mere vildt, hvis der er nogle ting, som får lov og tid til at spille mere sammen, siger Jesper Thomasen.

Han erkender, at de danske landmænd har et ansvar for, at fuglebestanden ikke bliver ved med at falde.

- Vi vil jo gerne bevare de ting, der er her, og vi er ligesom en slags naturforvaltere, os landmænd, så det har vi en stor interessere i, siger Jesper Thomsen.

Et forsøg med vildtstriber, flere vådområder og gødning, der også giver plads til ukrudt, er Landbrug & Fødevarers bud på en løsning.

- Vi har allerede gang i mange ting, der giver bedre vilkår for fuglene, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.

Men det tyder jo ikke på, at det gør nok?

- Nej, men jeg synes da, at der er en hel del af de initiativer, der kører nu, som jeg tror, at vi kommer til at se effekten af i løbet af nogle år, siger Martin Merrild.

Ifølge Naturstyrelsen gavner vildtstriber især sanglærken og agerhønen.