Lokal efter kuldsejlet ulveplan: - Jeg synes, at det er at lave grin med os herude

Ulvens tilbagevenden til den danske natur og det efterfølgende ulvekuld har fået flere parter til at efterlyse en ny forvaltningsplan for ulve. 

Men i sidste uge kom det frem, at store uenigheder i miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) rådgivende ulvegruppe, Vildtforvaltningsrådet, havde fået ministeren til at droppe at lave en ny plan. 

I stedet holder ministeren fast i den skærpede definition af problemulve, han fremlagde sidste sommer. Ifølge ministeren gør skærpelsen det lettere lovligt at skyde ulve, der er aggressive. Men det er ikke noget, der giver skulderklap i det Midt- og Vestjyske ulveland. 

- Jeg synes, at det er at lave grin med os herude. Og jeg synes ikke, at man tager os seriøst, siger Annette Mcwhan, der bor i Stråsø Plantage ved Ulfborg og ifølge hende selv har set ulven flere gange. 

Hun har indhegnet sin have, og efter at ministerens planer om en ny forvaltningsplan for ulve blev lagt i graven, får hegnet nu lov til at blive stående. 

- Hvordan skal vi håndtere det? Vi må jo ikke skyde, hvis vi bare ser den. Der skal jo være beviser, og så er ulven jo væk. Så hjælper det jo ikke noget, siger Annette Mcwhan. 

Fåreavler er uforstående

Heller ikke fåreavler ved Storålam i Idom ved Holstebro, Jørgen Blazejewicz, er begejstret for de kuldsejlede planer. Selvom ulven ikke har taget får fra hans marker siden sommer, så bør der være en plan, når den kommer igen, mener fåreavleren. 

- Jeg forstår ikke, hvorfor man skal være enig. Der plejer da ikke at være sådan nogle undergrupper, der skal være enige om noget - så tror jeg da aldrig, at der ville blive gennemført noget politik i Danmark, hvis man skulle være enige om alt. Så jeg synes, at det er sådan lidt svagt, siger han. 

I forhold til får er en ulv kun et problem, hvis den trods fungerende ulvesikre hegn, mere end én gang angriber får eller andre husdyr. 

- Hvem skal bevise det? Hvordan skal jeg komme og sige det? Er det så på baggrund af DNA-prøver? Og hvordan kan jeg så kende den ulve igen, hvis jeg skal jagte den? Og må jeg jagte den på trejdemands jord? Det må jeg vel ikke, lyder det spørgende fra Jørgen Blazejewicz. 

Minister: En udemærket definition

Ifølge ministerens nye definitionen kan en ulv eksempelvis være en problemulv, hvis den gentagne gange bevæger sig på 50 meters afstand af mennesker eller huse, og den ikke forsvinder, hvis man råber af den.

- Jeg havde selvfølgelig gerne set, at man i Vildtforvaltningsrådet var kommet med en samlet indstilling, og at det var lykkes at blive enige. Men det afspejler altså også, at det her er en meget, meget vanskelig debat. Nu har vi den forvaltningsplan, vi har. Den er suppleret af den her udemærkede nye definition, og så kører vi videre med det, siger miljø- og fødevareministeren. 

Er det ikke bare lidt varm luft?

- Jeg har stor forståelse for, at man som fåreavler i princippet mener, at ulve udgør potentielle problemulve, men vi skal finde en balance mellem en beskyttet dyreart og mennesker, der skal kunne drive deres erhverv uden at blive ængstlige. Derfor har vi fundet den her balance, at når ulvene udgør et problem, så skal man have mulighed for at regulere dem, siger Jakob Ellemann-Jensen. 

Reglerne fra regulering af ulve kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.