Jens er knap så begejstret for København – alligevel arbejder han der

- Jeg er aldrig nogensinde kommet så nemt til mine penge.

Sådan lyder ordene fra tidligere fisker Jens Thorbek, der nu er skibsfører i København.

Han har hus i både og Helsingør og Thyborøn, men han pendler ofte de over 400 kilometer, han har fra hjemstavnen i Vestjylland. 

Han sejler havnebusser, der fragter både turister og pendlere i hovedstaden.

Et sted, han ikke er just begejstret for.

- Jeg har ikke problemer med københavnere, men jeg synes bare, det er et træls sted at bo. Jeg kan ikke se det flotte herinde. Der er ingenting grønt, der er ingenting af noget som helst, siger han.

Og når interessen for hovedstaden ikke er prangende, så har han svært ved at hjælpe turisterne.

- De kan spørge om en kirke. Jeg kommer fra Thyborøn af, så hvordan fanden skulle jeg vide, hvad det er for en, forklarer skibsføreren. 

Ikke som i de gamle dage

Jens Thorbek forstår sig på sejlkøretøjer. Han har 30 års erfaring som fisker og nåede at få 22-års jubilæum med sit gamle skib, men han stoppede af en simpel grund.

- Det var dengang, der gik politik og biologi i det, fortæller han.

Han prøvede at arbejde sammen med biologer, men det fik han nok af.

- Så solgte jeg skibet og kvoterne, og jeg har faktisk ikke fortrudt siden, siger han.

Men selvom han er godt tilfreds med sin nye tilværelse, så længes han efter sit gamle liv på havet.

- Jeg savner fiskeriet, som det var i gamle dage. For tyve år siden. Der var det sjovt.

Og det var ikke kun selve arbejdet, der gjorde det sjovt.

- Man skal ikke være skibsfører kun for pengenes skyld. Det giver da godt nok - det er ikke det - men det var da sjovere at være fisker, konkluderer han og griner.

Eftertragtet arbejdskraft

Det er ikke kun Jens Thorbek, der drager til storbyen for at sejle. Ud af godt 30 ansatte på havnebusserne er cirka halvdelen jyder. Mange af dem med fiskeribaggrund.

- De vil gerne have os herinde, siger han.

Hvorfor tror du, det er tilfældet?

- Det skal jeg ikke kunne sige 100 procent, men vi plejer gerne at være her 15-20 minutter før, vi skal være her, og vi er sjældent syge. Så har jeg ikke generet nogen, konstaterer han efterfulgt af et grin.

De garvede fiskere er ikke sådan at slå ud af kurs. Og heller ikke, selvom de lange vagter kan snige sig op på 14 timer.

- Det er det, københavnerne kalder for lange vagter, men vi har som fiskere været vant til noget, der var meget længere, pointerer han.

Selvom fiskeren fra Thyborøn, der endnu ikke har haft en sygedage på sit nye arbejde,  helst vil være på hjemstavnen, så har han ikke planer om at stoppe. 

- Jeg satser på 15 år som skibsfører. Vi må se, hvad tiden bringer, slutter han.