Våbnene er væltet ind hos politiet: Se rifler på stribe blive klippet i stykker

I november kan man indlevere våben hos politiet uden at risikere retsforfølgelse. I Skive er politiet begyndt at destruere de mange indleverede våben.

0:56
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

I løbet af november er der under frit lejde mulighed for at indlevere våben hos alle politikredse i landet. 

Således er det altså også hos lokalpolitiet i Skive muligt at indlevere våben uden at blive stillet opfølgende spørgsmål. 

Det tilbud har en del valgt at benytte sig af, og derfor er 160 effekter i alt blev indleveret. Blandt disse finder man 95 rifler og geværer samt 49 styks i kategorien sabler, sværd og knive. 

Politikommissær ved lokalpolitiet i Skive Niels Bach fortæller, at man er blevet overraskede over antallet af indleverede våben. 

- Vi havde ikke regnet med, at vi ville stå med så mange i hænderne, siger han. 

I Skive er der blevet indleveret så mange våben, at man er blevet nødt til at begynde at få dem ryddet af vejen.  

- Vi har simpelthen ikke plads til flere våben, lyder det fra politikommissæren. 

Hos politiet sætter man pris på, at man får fjernet en masse våben. 

- Det er rigtigt fint, at vi får de her våben væk fra gaden. Så falder de ikke i hænderne på de forkerte, siger Niels Bach. 

Det er kun, hvis det bliver vurderet, at et indleveret våben har historisk værdi for Nationalmuseet, at det kan gå undgå at blive destrueret. I Skive har politiet ikke fået indleveret noget af sådan en karakter, og derfor alt, der er indleveret hidtil, destrueret. 

Det arbejde er nu gået i gang, og i videoerne kan du få et indblik i, hvordan det gik til.