Forskere får henvendelser om flere ulvedrab: - Det er sandsynligt, at det sker

Har du hørt om andre ulve, der er blevet skudt?

- Nej, det har jeg ikke!

Ville du sige det, hvis du vidste det?

- Nej, det ville jeg heller ikke.

Entreprenør Peter Hedegaard er ikke meget for at tale om dem. Rygterne. Historier om danske ulve, der den seneste tid skulle være blevet skudt. De svirrer i og omkring Ulfborg, hvor nedskydningen af en ung hunulv blev filmet den 16. april.

Rygter, som mange lokale beboere dog ikke har lyst til at tale om, når TV 2s kamera ruller. Heller ikke entreprenør-kollegaen Ejgil Slot Ravnholt er til at stikke i:

Hvis nu jeg gerne ville grave et ulvelig op, ved du så, hvor jeg skulle grave henne?

- Der står en skovl derovre. Så begynder du bare et eller andet sted ude i en skov.

Men rygterne om skudte og nedgravede ulve er mange, og flere uafhængige kilder har til TV 2 fortalt, at det sker. Ingen af de, der siger, de ved noget konkret, vil dog stille op til interview og fortælle om det.

Forskere får henvendelser om dræbte ulve

På universiteter og naturhistoriske museer kender man også til historierne. Flere danske ulveforskere har den seneste tid modtaget en række henvendelser om, at flere ulve er blevet ulovligt skudt flere steder i Jylland. Forskerne fører ikke statistik over henvendelserne, som oftest er ukonkrete. Men antallet er stigende.

En af forskerne er forskningschef Kent Olsen fra Naturhistoriske Museum Aarhus, der har ansvaret for at indsamle data om ulvene i Danmark. Han modtager jævnligt henvendelser om dræbte ulve.

- Nogle gange er det anonymt, at man får et brev eller en mail fra en mailadresse oprettet til det formål, fortæller han.

Men der findes ingen offentlig kendt dokumentation for, at flere ulvedrab skulle have fundet sted i Jylland. Videoen fra april er det eneste bevis.

Spørger man forsker Hans Peter Hansen fra Aarhus Universitet, der har forsket i folks adfærd i forhold til ulven, kan man dog godt regne med, at der er hold i nogle af rygterne.

- Jeg vurderer, det er sandsynligt, det sker, siger han.

Ulve bringer stærke følelser frem

I flere europæiske lande har debatten om ulven raset i mange år efter rovdyrets tilbagevenden efter EU-fredningen i 1992, og på den front er Danmark ingen undtagelse.

Faktisk vurderer Hans Peter Hansen, at ulvedebatten kan nå et endnu højere niveau, hvor folk i højere grad begår krybskytteri. Han bygger blandt andet sin vurdering på erfaringer fra udlandet.

- Folk føler sig berettiget til at udøve en eller anden form for selvtægt. I stort set alle de lande, hvor der findes ulve, har man en udbredt ulovlig jagt, siger forskeren.

- Det er et gennemgående fænomen, når det handler om ulven, at den bringer nogle meget stærke følelser frem og gør det på alle sider af spektret, siger Hans Peter Hansen med henvisning til både ulvefortalere- og skeptikere.

- Hvorfor skulle der ikke være flere?

Ph.d. og rovdyrsekspert ved Grimsö Forskningsstation i Sverige Olof Liberg fortæller, at op mod 15-20 procent af Sveriges omkring 400 ulve hvert år dræbes af krybskytter. Det svarer til 60-80 ulve.

- Vi formoder, der findes flere grupper, som skyder ulve. Medlemmerne stoler på hinanden og deler oplysninger om spor og observationer. Der er nok også enkelte, der ikke nødvendigvis samarbejder med andre, men som under en vildtjagt tilfældigt støder på en ulv og skyder den, siger Olof Liberg, der kun kan komme i tanke om én enkelt sag for år tilbage, hvor nogen i Sverige rent faktisk blev dømt for at skyde ulv.

Olof Liberg påpeger, at debatten om ulve i Sverige er stort set identisk med den danske, og han mener derfor også, det er meget sandsynligt, at flere ulve, end offentligheden kender til, bliver skudt i Danmark.

- I har allerede ét dokumenteret tilfælde på video. Hvorfor skulle der ikke være flere?

Forskere oplever chikane

En ting er rygterne om krybskytteri. En anden er, at Kent Olsen og hans kollegaer på Aarhus Universitet, der af Miljøstyrelsen er hyret til at observere og overvåge den danske ulvebestand, i stigende grad oplever at blive forstyrret i deres arbejde.

- Det, vi oplever, kan man vel karakterisere som sabotage eller chikane, siger Kent Olsen.

Chikanen består i særlig grad af forstyrrelse af de optagelser, som Kent Olsen og hans kollegaer laver med vildtkameraer i områder med ulve.

Helt konkret oplever forskerne, at flere kameraer bliver fjernet, ødelagt eller drejet væk fra den opsatte retning, eller at der sættes afbrækkede grene ind foran kameraernes linser.

Således har forskerne mistet 15 kameraer i Vestjylland siden 2015. Yderligere vurderes det, at mellem 10-20 procent af de skilte, der markerer kameraområderne i naturen, fjernes eller saboteres ved, at de væltes.

- Hvorfor ønsker nogen at sabotere vores arbejde?

Samtidig oplever Kent Olsen og hans folk at blive forfulgt og overvåget, når de bevæger sig ud i terrænet.

- Der lægges billeder op af vores køretøjer på Facebook til stærkt ladede kommentarer om, at vi endnu engang drøner rundt og forstyrrer faunaen. Vi bliver også konfronteret verbalt på ikke-imødekommende måder, siger Kent Olsen, der undrer sig over, hvem og hvorfor nogle reagerer sådan mod forskerne.

- Det er simpelthen helt vildt. Jeg har aldrig arbejdet med en anden organisme, der deler vandene så meget som ulven. Men hvorfor nogen ønsker at sabotere vores arbejde, kan jeg ikke svare på. Jeg forstår det ikke.

Kent Olsen påpeger, at hans arbejde udelukkende består i at overvåge ulven for at skabe mere viden om ulvene i Danmark.

- Jeg forsker i ulve og har ikke en holdning til, hvorvidt vi skal have ulve eller ej. Jeg vil bare gerne løse en opgave, siger han.

Minister overvejer indhegning

Hvad der bliver ulvens skæbne i Danmark, er stadig ukendt. Flere politikere har luftet tanker om, at der i højere grad skal være mulighed for lovligt at skyde ulve i Danmark, selvom dyret fortsat er fredet af EU.

Andre, herunder den nyligt tiltrådte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), har givet udtryk for, at indhegning af ulven kunne være en alternativ løsning:

- Om det (løsningen, red.) er en ophævelse af fredningen, det tvivler jeg stærkt på. Om det er bedre med indhegning af vores dyr (husdyr, red.), det er nok mere i den retning, vi skal. Og så tror jeg, oplysning er vejen frem her, sagde han til BT ved sin tiltrædelse i maj.

Regeringen barsler med et udspil til en revideret forvaltningsplan for ulve. Indtil da – og sandsynligvis også efter, hvis Danmark ligner andre lande med tilbagevendte ulve – vil debatten fortsætte i højt gear.