Fra højskole til corona-kollektiv: Internationale elever strandet på højskole i Ikast

For 75 dage siden blev alle landets højskoleelever sendt hjem.
Eller næsten alle. For i Ikast blev ni internationale elever fanget - alene - på idrætshøjskolen i Ikast. Uden mulighed for at rejse hjem.

- Jeg var jo faktisk mere i sikkerhed her, end jeg ville have været i USA. Derovre er der mere end én million smittede, og så var der heller ikke rigtig nogen mulighed for at komme hjem, fordi grænserne lukkede. Så jeg vurderede, at den bedste beslutning var at blive her, fortæller amerikanske Valentin Mpenga, der tog på højskole i Ikast for at spille fodbold.

Han er én af de i alt ni internationale elever, hvis højskoleophold på grund af den verdensomspændende corona-pandemi i 2 ½ måned blev forvandlet til en blanding af et fængsel og et kollektiv.

- Det har faktisk været fint nok. Vi har det godt sammen, vi kan træne, vi har haft fri hele dagen, men har så lavet mad sammen og til hinanden. Når bare vi er her sammen, så har vi det godt, lyder det fra islandske Arna Karen.

Hun er 23 år gammel, spiller badminton på det islandske landshold og har altså i mere end to måneder været fanget på højskolen i Ikast.  

- Jeg ville ikke tage hjem, inden jeg vidste, om sæsonen sluttede. Og da sæsonen så rent faktisk blev aflyst, så kunne jeg ikke komme hjem, så nu har jeg været her de seneste to måneder. Tiden går faktisk ret hurtigt. Lige pludselig er der gået en uge eller to mere, så længe man har lidt at lave, så går det, fortæller hun.

Fællesspisning, træning og savn

I 75 dage har de unge selv stået for deres hverdag på højskolen. Al undervisning har været aflyst, og alle deres højskolevenner har været sendt hjem. Men for forstander Jette Gøth var det en selvfølge, at de internationale elever selvfølgelig skulle have mulighed for at blive i trygge rammer i Ikast.

- Det er rart, at vi har kunnet lægge hus til, for det var jo ikke til at bære tanken om, at vi skulle sende dem på gaden eller hjem til deres respektive lande, der hårdt ramt af corona. Højskolen er jo deres hjem, fortæller hun.

Og i Corona-kollektivet har de ni internationale højskoleelever da også fået det bedste ud af deres nye hverdag.

Hver dag spiser de sammen mindst to gange dagligt, laver mad til hinanden, ser film og får trænet. For dem alle har det dog været svært ikke at være tæt på familien midt i en international krise.

- Du ved, hvordan mødre er? De er bekymrede, så min mor ringede hele tiden til mig og spurgte, hvordan jeg havde det, fortæller amerikanske Valentin Mpenga, der dog deler sin mors store savn.

- Det har virkelig været hårdt. Især mentalt. I flere uger har vi været fanget, og i begyndelsen troede jeg måske, at jeg kunne komme hjem, men da det ikke kunne lade sig gøre, så var det svært, fordi hele min familie jo er i USA.

Tid til refleksion

De kommer fra vidt forskellige dele af verden: USA, Island, Italien, Brasilien, Japan, Færøerne, Spanien, Cameroun og Trinidad og Tobago. Men tiden på højskolen – og især de seneste 75 dage - har givet de unge et særligt fællesskab. Og lært dem en masse om livet, lyder det fra Valentin Mpenga:

- Men på en måde har det også været positivt, for jeg fik mulighed for at tage et skridt tilbage og reflektere over alt, der er sket. Og der har jeg indset, hvor meget jeg tidligere har taget for givet og hvor meget, jeg bare skal lære at leve livet og tage det seriøst, for det hele kan ændre sig på et øjeblik. Livet er værdifuldt, lyder det fra Valentin Mpenga.

Lige om lidt venner deres resterende højskolevenner tilbage til fællesskabet. Det ser de alle sammen frem til, så de kan nyde den sidste tid på højskolen i Ikast, inden højskoleåret officielt slutter den 20. juni.

- Det bliver godt at få dem tilbage, men også mærkeligt, at man skal se sine venner for første gang i lang tid, og så må man ikke engang kramme dem. Men bare det, at vi kan være sammen igen og snakke sammen, det bliver godt, slutter Arna Karen.

Ikast Idrætshøjskole rummer normalt omkring 50 elever fra hele verden.