Politiker erkender: Offentlig transport er nok ikke løsningen alle steder
Formanden for regional udvikling her i landsdelen erkender nu, at det kan være svært at leve uden en bil nogle steder i Midt- og Vestjylland.
Tilbage i september lød det, at det er et erklæret mål for Danske Regioner, at ”dobbelt så mange danskere skal benytte den kollektive transport i Danmark.”
Men tilsyneladende ikke i hele Danmark, lyder det nu fra Bent Graversen.
- Jeg tror, man må erkende, at offentlig transport ikke er en løsning i alle hjørner af Danmark. Vælger man at bosætte sig i tyndtbefolkede områder, må man være bevidst om, at en bil kan være en nødvendighed for at komme rundt, siger han til TV MIDTVEST.
Og er det rimeligt at sammenligne hele Danmark med landområderne, hvor den offentlige transport er begrænset eller ikkeeksisterende? Svaret er nej, hvis man kigger på den respons, som TV MIDTVEST har mødt den seneste måned, hvor der har været fokus på transport.
I Midt- og Vestjylland er virkeligheden nemlig for mange en anden. Det er serien "De Billøse" et rigtig godt eksempel på, hvor vi tog bilnøglerne fra en familie fra Vedersø og en gymnasieelev fra Kibæk i tre uger.
Selvom intentionerne fra deltagerne var ambitiøse, måtte de i løbet af projektet erkende, at bilen er en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.