Kommende TTH-træner skal dobbeltjobbe

Arnór Atlason, der fra den kommende sæson er nu cheftræner for TTH Holstebro, er nu også blevet præsenteret som en del af den nye trænerduo på det islandske landshold.

Arnór Atlason skal nu også være assisterende landstræner for det islandske landshold.
Arnór Atlason skal nu også være assisterende landstræner for det islandske landshold.
Foto: TTH Holstebro

TTH Holstebro skal forberede sig på at skulle dele holdets kommende cheftræner, Arnór Atlason, med det islandske landshold.

Den islandske cheftræner er netop blevet præsenteret som assistenttræner for hjemlandets fremmeste håndboldspillere.

I en pressemeddelelse skriver TTH Holstebro, at 

- At Arnór nu kommer til at indgå i det islandske landstrænerteam bekræfter, at han er en attraktiv træner, og at vi som klub får en faglig dygtig træner i de kommende tre år, siger John Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Han mener, at bijobbet som landstræner kommer til at styrke både træneren og klubben.

- Selvom vi skal give afkald på Arnór nogle uger om året, så ser vi, at det samlet set kommer til at styrke TTH Holstebro. Landstrænerjobbet vil udvikle Arnórs faglighed yderligere, og det kan samtidig gøre klubben mere attraktiv i et sportsligt øjemed. I de perioder, hvor landsholdene er samlet, har vi et godt bagland og team i fuldtidstræner Søren Hansen, samt vores sundhedsstab og målmandstræner Søren Rasmussen, siger direktøren.

Tidligere holdkammerat bliver cheftræner

Islændingen, der har første arbejdsdag i Gråkjær Arena, hvor han efter planen skal møde de kommende tre år, glæder sig over bijobbet.

- Det er en stor ære at skulle repræsentere mit hjemland på denne måde. Det er noget som jeg har drømt om skulle ske på et tidspunkt. Jeg er meget glad for, at TTH Holstebro har været med til at give mig denne chance. Jeg vil gøre alt for, at min rolle som islandsk landstræner også kommer til at gavne og udvikle klubben på bedste vis, siger Arnór Atlason i pressemeddelelsen.

Den anden del af den nye landstrænerduo bliver cheftræner Snorri Gudjónsson, som blandt andet har spillet sammen med TTH-træneren i det hedengangne AG København.