Mors hemmelighed blev hendes sidste ord: Michael Steinke Christensen kendte ikke til sin mors barske opvækst

Michael Steinke Christensen var næsten 50 år, før hans mor løftede en lille flig af sløret for sin barndom i Nazi Tyskland. Nu opfordrer han alle til at få spurgt, mens tid er.

0:24
Michael Steinke har længe arbejdet med at optrevle sin tyske families barske historie.

- Åh, hvorfor vil du altid vide noget om det. Det var sådan en slem tid.

Sådan lød det igen og igen fra Erika Steinke Christensen, når hendes søn forsøgte at få noget at vide om hendes barndom i Tyskland.

Men han blev ved og ved med at spørge, og otte år før morens død, svarede hun også på hans næste spørgsmål om, hvad hun mente med det.

- "Det var der, vi var tvangsfjernede os børn," svarede hun, og det kom totalt bag på mig. Jeg havde aldrig hørt om det, så det blev sådan en vild øjenåbner, forklarer Michael Steinke Christensen.

Og så gik manden, der i 10 år har arbejdet som researcher på Holstebro Museum - med speciale i besættelsestiden - ellers i gang med at grave i sin egen familiehistorie.

Det viste sig, at hans tyske bedstemor hjalp nogle mennesker med at flygte fra Nazi Tyskland, og det blev familiens skæbne.

Michael Steinkes bedstemor, Helene Steinke hjalp flygtninge under krigen
Michael Steinkes bedstemor, Helene Steinke hjalp flygtninge under krigen

- Hun havde forudset, at hun kunne komme i fængsel, men hun blev sendt til koncentrationslejren Ravensbrück ved Berlin. Min bedstefar blev sendt til Østfronten som straf, og børnene - altså også min mor - blev tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem ved Hamborg, forklarer Michael Steinke Christensen.

Han har netop udgivet bogen 'Tre tallerkner til fem mennesker', hvor han optrevler sin tyske families historie.

Tre tallerkner til fem mennesker

Michaels mor, Erika Steinke var syv år, da hendes familie blev revet fra hinanden. Hendes mor var politisk fange i Ravensbrück, og selvom det senere lykkedes hende at blive frigivet, var hun stemplet som en straffet kvinde. 

Da hun vendte tilbage hjemmet i Itzehoe i 1943, ventede der noget af en overraskelse.

- Der sad fremmede mennesker og spiste ved hendes bord i hendes hus. Familien var tvangsopløst, og først der går det op for hende, at hun skulle til at samle sin familie igen, fortæller Michael Steinke Christensen

Der var ingen hjælp at hente, og mange så skævt til kvinden, der jo havde været straffet. Det lykkedes hende at få samlet familien igen, men det var ikke nogen nem tid, familien gik i møde.

- De var ludfattige. Min mor huskede især sulten. De var nødt til at låne tre tallerkner, da de ikke ejede noget selv, men de var fem. Det fyldte meget hos min mor, at sidde og vente på at en anden var færdig med at spise, så hun selv kunne få mad. Hun har oplevet sult - som i virkelig sult, fortæller Michael Steinke Christensen.

Aldrig bitter

Erika Steinke Christensen mødte sin danske mand i Itzehoe, hvor han var udstationeret som soldat. De flyttede senere til Holstebro, hvor de fik Michael og levede et helt almindeligt liv.

Michael Steinke Christensens forældre. Fra bogen: Tre Tallerkner til fem mennesker
Michael Steinke Christensens forældre. Fra bogen: Tre Tallerkner til fem mennesker

- Min mor var aldrig bitter. Hun levede i nuet og tog altid en dag ad gangen - uden de store drømme, fortæller Michael Steinke Christensen.

Hans far, Mogens Heinrich Christensen døde 12 år før Erika, og Michael er den dag i tvivl om, hvorvidt faren kendte sin kones historie.

- Jeg tror det ikke. Vi har aldrig talt om det i mit barndomshjem, konstaterer han.

Fortalte til sidst

Erika Steinke Christensen lagde låg på de ubehagelige oplevelser det meste af sit liv, og derfor kom det også meget bag på Michael, da hans mor en dag, hvor de besøgte hende på Hospice, helt uopfordret selv begyndt at fortælle om sin barndom.

- Jeg optog det og hun fortalte i 42 minutter. Herefter bad hun mig ringe efter en sygeplejerske, da hun skulle på toilet. Få minutter efter var hun død, fortæller Michael Steinke Christensen.

Erika Steinke Christensen døde i 2018, og det har givet anledning til mange tanker og overvejelser hos hendes søn, mens han har skrevet bogen.

- Jeg ved nok for lidt omkring nogle personlige ting om min mor, men hun gav mig en personlig fortælling, som jeg er enormt stolt over at kunne give videre. En fortælling om en familie, som er så stærk og anderledes og så alligevel så almindelig, forklarer Michael Steinke Christensen og slutter med en stor opfordring:

- Få nu stille stillet de spørgsmål, hvis du har behov for at vide, hvor du kommer fra, inden det er for sent.

0:11
En klar opfordring fra Michael Steinke Christensen.

Michael Steinke Christensens bog udkom i december.